Smoothies der mætter

Mættende smoothies | High on Life

Smoothie kan sagtens erstatte et hovedmåltid. Om du bliver mæt og undgår at sætte dit blodsukker på rutchebanetur kommer meget an på, hvilke ingredienser du putter i blenderen. Her får du nogle gode ideer til at lave en smoothie, der mætter.

 

 

1. Gå efter grøntsagerne til din måltidssmoothie

Det absolut første skridt er at holde igen med søde frugter, tilsat sukker, honning etc.
Et højt sukkerindhold vil nemlig først opleves som det skønneste energi-kick, for kort tid efter at hamre din energi og dit blodsukker helt i kælderen. Sæt derfor dine penge på grøntsager og bær og brug kun frugt i mindre mængder.

2. Protein giver en mættende smoothie

Tilsæt gerne en god proteinkilde som f.eks. mandler, kogte kikærter eller quinoa i din smoothie.
Du kan sågar også tilsætte et par æg. Kogte eller rå. Er du bange for rå æg, så køb de pasteuriserede. En anden mulighed er at tilsætte proteinpulver af høj kvalitet, det giver mere fylde i din smoothie.

3. Flippede fibre i din frokost smoothie

En af fordelene ved at blende smoothies frem for at presse juice er, at vi beholder alle fibrene i drikken. Fibre er med til at stabilisere blodsukkeret og så mætter de og gør maven glad. Du får fibre gennem de lækre grøntsager. Men også kogte bønner, hirse, quinoa, linser og kikærter er geniale tilsætninger, netop fordi de har et højt fiberindhold. Og nej, de smager ikke af særlig meget. Faktisk er de ret smagsløse, hvilket gør det let at kamuflere deres tilstedeværelse.

4. Fedtstoffer skaber balance i din smoothie

Tilsæt en lækker kvalitetsolie i din smoothie. Det er ikke kun utroligt velsmagende, det sikrer dig også en bedre optagelse af de fedtopløselige vitaminer. Oil by High on Life er økologisk og skånsomt koldpresset, hvilket sikrer et optimalt indhold af plantenæringsstoffer. Olien er sammensat af unikke plante- og frugtskalsolier for at få en bredspektret olie, der passer perfekt til juice og smoothies og den kan endda anvendes oven på fx. salater. Læs om olien her.

Gode ingredienser til en måltidssmoothie

  1. Tahin og mandelsmør
  2. I blødlagte mandler, nødder, frø og kerner samt chiafrø
  3. Kogte æg, hirse, kikærter og quinoa
  4. Kogte bønner som kidneybønner og mungbønner
  5. Olie, hørfrøolie, kokosolie, kokosmælk og avokado
  6. Proteinpulver

Følger du ovenstående råd kan du erstatte et måltid med en mættende power-smoothie. Vi har lavet 6 smoothie opskrifter, der mætter ekstra godt. Dem finder du herunder. Vi håber, de vil gøre dig godt.