• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Ovnbagte rodgrøntsager

Rodfrugter i ovn

(1 stemme) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Farver, dufte og sødme er garanteret, når du laver mad med rodfrugter, og det lyser gevaldigt op på en kold vinterdag.

Prøv også Mads Bos opskriftsbog Super Simpel Sundhed.

Ingredienser

  • 4 gulerødder
  • 1 rodselleri
  • 2 pastinakker
  • 4 løg
  • 2 porrer
  • Olivenolie
  • 2 tsk timian (frisk eller tørret)
  • Saft fra 1 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 tsk havsalt
  • ½ tsk peber

Fremgangsmåde

  1. Grøntsagerne gøres rene og skæres i mellemstore stykker.
  2. Hvidløg hakkes fint.
  3. Et fad smøres med olie, hvori grøntsagerne blandes med hvidløg, 2-3 spsk olie, timian, havsalt og peber.
  4. Det hele sættes i ovnen i ca. 1 time på 225 grader.
  5. Hold øje med grøntsagerne, de skal være sprøde og lidt brunede.
  6. Når grøntsagerne er bagt færdig, dryppes der med citronsaft, til grøntsagerne er let syrlige i smagen.
  7. Serveres straks.