Grøntsager, som f.eks. rodfrugter, urter og bladgrønt, indeholder alle en stor mængde mineraler. Eller rettere, burde gøre. Mere om det senere. Mineraler udgør en af de mest essentielle næringsgrupper af den simple årsag, at vores krop ikke selv kan danne dem. Vi skal have tilført dem udefra. Læs mes og bliv klog på de magiske mineraler.
Essentielle mineraler
Der findes en lang række mineraler, hvoraf 17 betegnes som værende essentielle. At et mineral er essentielt betyder, at såfremt du ikke få mineralet tilført, vil kroppen have en mangeltilstand og dermed ikke fungere efter hensigten. For eksempel indgår calcium og fosfor i knogler og tænder, jern findes i blod, og natrium og kalium er vigtige for cellefunktion og væskebalance. Med andre ord gør mineralerne det muligt for os at fungere og nyde livet optimalt.
Stress forbruger mineraler
I stedet for at være vitale, sunde og raske, bliver vi som mennesker desværre mere og mere syge, mere og mere overvægtige og mere og mere ude af balance. Hvorfor? Bla. fordi vi hver dag bliver drænet for mineraler. Ikke kun fordi næringsindholdet i grøntsager ikke er, hvad det har været, men også fordi vi har en tendens til at presse os selv for hårdt. Når vi er stressede og fortravlede, forbruger vores krop mange flere mineraler. For eksempel forbruger stressede mennesker 3-4 gange mere magnesium og zink end andre.
Mineralmangel kan give gråt hår
Gråt hår er en naturlig del af livet og arvelige tendenser kan også spille ind. Men mineralmangel kan accellerer denne process yderligere, ofte har det en forbindelse til mineraler som kobber, jod og zink. Som så meget andet er det ydre kun de synlige tegn. Kobber har nemlig også betydning for energistofskiftet og immunforsvaret. Døjer du med gråt hår, så prøv f.eks. med radiser, cashewnødder, mandler og østers, der sammen med skaldyr og tang indeholder jod og zink. Måske ikke lige de bedste ingredienser at putte i juicemaskinen, men hey, vi skal jo heller ikke drikke alt gennem et sugerør!
Grøntsager er ikke, hvad de har været
Hvis dine bedsteforældre påstår, at frugter og grøntsager ikke smager lige så godt som i gamle dage, har de muligvis ret. I hvert fald er de ikke nær så sunde. Britiske undersøgelser viser for eksempel, at indholdet af vigtige mineraler i grøntsager er faldet drastisk siden 2. verdenskrig. Dette gælder f.eks. vigtige mineraler som kalk, magnesium og kobber, der er faldet med 25-75% siden 1940. Til gengæld er sukkerindholdet i frugter som æbler og pærer fordoblet i samme periode. Forskerne mener, at det er de intensiverede og moderne dyrkningsmetoder og valg af plantesorter, der er skyld i grøntsagernes faldende ernæringsmæssige kvalitet.
Få mineraler i juice og smoothies
Som med så mange andre områder af vores liv, får vi det, vi betaler for. Vores råd er derfor at købe økologiske – eller endnu bedre – biodynamiske grøntsager. Det er en smule dyrere, men du får også mere for pengene, hvad angår kvalitet, smag og sundhedseffekt. Og vær sød at huske, at det, dine bedsteforældre spiste som almindeligt mad, er det, vi kalder økologi i dag.
Derudover er det selvfølgelig en rigtig god ide at drikke juicer og smoothies, da du derved får en større mængde grøntsager samt en langt bedre optagelse af mineralerne, da grøntsager i flydende form ikke skal fordøjes og nedbrydes på samme måde, som hvis du gnavede dig igennem dem. Et sidste råd er at spise og drikke varieret. Undgå at drikke den samme juice dag ud og dag ind. Variation er Gud. Og har du af den ene eller anden grund ikke mulighed for ovenstående, vil vi anbefale at tage et dagligt kosttilskud, for at undgå at din ’mineral-konto’ løber tør.
Læs mere om vitaminer og mineraler her.