• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Da jeg ynder at bruge mange smagsgivere i mine smoothies, her iblandt engelsk lakridspulver, bliver jeg ofte spurgt om forskellen på engelsk lakridspulver og lakridsrodspulver. Det kan du læse om her. 

Forskellen på engelsk lakridspulver og lakridsrodspulver

Lad mig starte med at sige, at der er ret stor forskel. Lakridsrodspulver er meget simpelt lavet af tørrede og pulveriserede lakridsrødder, mens den engelske lakrids (eller rålakridsen) består af inddampet saft fra lakridsrødderne. Denne saft bliver til en slags koncentreret sirup, som efterfølgende tørres til pulver. Slutresultatet smager ca. 4 gange så meget af lakrids som lakridsrodspulver. Så er du lakridsfan som mig, vil jeg anbefale dig at gå efter den engelske lakridspulver.   

Engelsk lakridspulver har mere smag

Udover den fantastiske smag, som faktisk er 50 x sødere end sukker, har lakrids faktisk også været brugt som lægeplante i mange tusinde år.

Men selvfølgelig skal vi ikke gå amok i lakrids dag ud og dag ind, da det bl.a. kan påvirke blodtryk og knoglesundheden. Har du problemer med blodtrykket skal du altså være ekstra varsom med lakrids.

Som med alt andet i denne verden handler det om variation.

Relaterede produkter