• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Grøn Pasta Pesto Sauce

Pastaret lavet på basilikum, pinjekerner og hvidløg

(1 stemme) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Grøn, nem og hjemmelavet på få minutter. Lav endelig dobbelt portion, for den er også super lækker som tilbehør til en lang række andre retter. Vend pestosaucen i grøntsags- eller bønne/boghvedepasta og top med alverdens lækkerier.

Pynt med avokadotern og små modne cherrytomater - men det er kun fantasien, der sætter grænsen. Grillede røde og gule peberfrugter eller bagte grøntsagstern som fx pastinakker er også det rene mums.

Laves på få minutter på en Vitamix blender.

Find flere opskrifter du kan lave på din Vitamix i min bog ”PowerBlending” – Verdens hurtigste fastfood.

Ingredienser

  • 2 store håndfulde frisk basilikum
  • 2 spsk. pinjekerner eller valnødder
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk. citronsaft
  • 4 spsk. gærflager
  • 1 dl. olivenolie
  • 3-4 spsk. vand
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i blenderen i den listede rækkefølge.
  2. Blend på din Vitamix på dips/puré-programmet eller start på hastighed 1 og øg til hastighed 10 og blend i 50 sekunder.
  3. Lav din egen sunde pasta af squash, gulerødder eller brug fx en boghvede eller bønnepasta.
  4. Vend pasta og pesto sammen og servér.