Gulerødder med rødbedehummus

Rødbedehummus med bagte gulerødder

Rødbedehummus med gulerødder | Rødbedehummus med bagte gulerødder

En rigtig sommertallerken fyldt med en masse farver, vitaminer, mineraler, gode smage og forskellige konsistenser. Der er lidt chili i rødbedehummussen - dette kan du undlade, men det giver et lille spark til den ellers milde ret. Gulerødderne kan enten bages i ovn eller airfryer. Begge fremgangsmåder er beskrevet.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

4.4 fra 5 brugere

Rødbedehummusen er lavet ud fra denne opskrift på spizy beet hummus.

Ingredienser

  • 1 portion spizy beet hummus (tilsat 2 tsk tahin)

  • Ca. 600 g gulerødder, skyllet og skåret i mundrette stykker
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 tsk stødt paprika
  • 0,5 tsk salt
  • 1 håndfuld hasselnødder, grofthakket
  • Frisk dild til pynt

Fremgangsmåde

  1. Vend gulerødderne i olivenolie, paprika og salt

  2. Bag gulerødderne i en forvarmet ovn ved 200°C varmluft i 10 minutter eller i en airfryer ved 200°C i 5 minutter

  3. Rist hasselnødderne på en pande

  4. Anret hummussen på en tallerken, top med de bagte gulerødder, ristede hasselnødder og frisk dild. Velbekomme