Dukkah

Mellemøstlig krydderiblanding med et nordisk twist

Dukkah | Mellemøstlig krydderiblanding med et nordisk twist

Dukkah er en skøn aromatisk nødde-/krydderiblanding med oprindelse i Mellemøsten. Meget anvendelig – passer til virkelig mange retter. Den er helt fantastisk oven på Buddha-bowls og drys til salater. Men også som ”rasp”, drys på brød med pålæg og over varme sammenkogte retter.  Kan peppe enhver lidt fersk suppe halvvejs til himlen. Og er fuld af antiinflammatoriske og gavnlige stoffer.

Opskriften er udviklet af Anna Iben, som er speciallæge i almen medicin, heilpraktiker og functional medicine practitioner.

 

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 1½ dl hasselnødder

  • 1 dl håndfuld solsikkekerner

  • 1 dl sesamfrø

  • 2 spsk korianderfrø 

  • 1 spsk sellerifrø

  • 1 spsk spidskommen

  • 1 tsk nigellafrø

  • 1 tsk hele peberkorn

  • 1/4 tsk cayenne

  • 3 kerner fra en stjerneanis

  • 2 spsk salt

Fremgangsmåde

  1. Rist hasselnødderne på en varm, tør stegepande. Ryst rundt med dem, så de ikke bliver brændte

  2. Hasselnødderne hældes over på et viskestykke og gnides, så de løse af skallerne falder af. Der må gerne være noget blivende

  3. Kom de øvrige ingredienser på den varme stegepande, ryst panden indtil det begynder at ”poppe” og får en lys bruning

  4. Ingredienserne ældes over på en stor tallerken og køler lidt af sammen med nødderne

  5. Alt kommes i en blender og pulses til alle hasselnødderne er hakkede. Dukkahen må gerne stadig have lidt struktur – men du bstemmer.

  6. Dukkahen hældes på glas med tætsluttende låg