Alle kender til den cæsarsalat, som kan fåes på caféer rundt i landet, hvor den serveres med kylling - men den oprindelige opskrift er faktisk uden kylling.
Vi har lavet en version med den lækreste dressing og tilføjet vores sprøde kikærter.
Dressingen til cæsarsalat er alfa omega, og denne her smager helt fantastisk - du får både det salte fra kapers, det fede fra parmesanost og det syrlige fra citron og eddike. Alt i alt en helt igennem lækker salat, som du snildt kan servere for din gæster.