Loppefrøskaller: Genvej til bedre fordøjelse?

Loppefrøskaller: Genvej til bedre fordøjelse?

Loppefrøskaller har længe været det mest anvendte redskab til behandling og udredning af fordøjelsesproblemer. Men er loppefrøskaller for alle? Få fordøjelsesekspertens råd.

Forestil dig dette: Du sidder hos lægen efter endnu en uge med maveproblemer. Du har ændret kosten, drukket mere vand, prøvet motion, kosttilskud – intet hjælper. Lægen kigger over brillerne: “Du må prøve loppefrøskaller”.

Stop. Er det ikke tid til, vi spoler filmen tilbage og tager en snak om loppefrøskaller. For bør det bruges til alle fordøjelsesproblemer?

Hvad er loppefrøskaller – og hvordan virker de?

  • (Vand)opløselige fibre (psyllium husk / Plantago Ovata), der suger væske til sig og bliver til en gelmasse.
  • Kan blødgøre hård og træg afføring – eller binde overskydende væske ved løs mave.
  • Videnskabelig evidens viser effekt mod forstoppelse for mange – men ikke for alle. (Læs fx denne meta-analyse).

Når loppefrøskaller virker – og når de ikke gør.

De kan lindre symptomer, hvis forstoppelse er roden til oppustethed eller luft i maven. Men:

  • De fjerner ikke årsager som stress, fødevareintolerancer, infektioner eller ubalance i tarmfloraen.
  • De er ikke et “fix” for alle med diarré, mavesmerter eller oppustethed uden forstoppelse som årsag.
  • De er ikke et “one-size-fits-all” fix som kan bruges mod alle fordøjelsesproblemer i skuffen. 

Myten om mirakelmidlet

Hvis loppefrøskaller kunne løse alle fordøjelsesproblemer, ville årsagen altid være fiber-mangel. Sådan hænger det ikke sammen. Fordøjelsesproblemer kan stamme fra mange kilder – og nogle gange kan loppefrøskaller faktisk forværre symptomer.

Erfaringer fra klinikken

  • Mest effekt, hvis du spiser for lidt fibre i forvejen – men kan ikke erstatte fiberrig kost.
  • Kræver rigeligt væske for at virke optimalt.
  • Ofte bedre effekt mod forstoppelse end ved løs mave.
  • Tåles generelt godt, da de ikke fermenterer i tarmen – men ikke altid effektivt.
  • Kan forværre symptomer ved diarré, kronisk tarmbetændelse eller inflammation i tarmen.
  • Skal altid indgå som del af en helhedsorienteret strategi.

Hvornår du bør være varsom

Loppefrøskaller kan være én brik i puslespillet – men sjældent hele løsningen. Find årsagen først, og brug dem som støtte, ikke som mirakelmiddel.
Har du diarré, mavesmerter eller oppustethed uden forstoppelse som bagvedliggende problem, kan loppefrøskaller være et dårligt match. Test med omtanke – og justér efter kroppens reaktion.

Mangel på loppefrøskaller er sjældent årsagen til dine fordøjelsesproblemer – men de kan være et brugbart værktøj, når de bruges rigtigt.

/ Tine

Se også denne video. hvor Mads Bo & Tine taler om fordøjelse.

Tine Jørgensen
Tine Jørgensen

Tine arbejder målrettet på at give mennesker med mave-tarmproblemer de rette værktøjer til at forbedre deres velvære.

Læs mere