Er friskpresset juice noget for mig? Hvilken juicemaskine skal jeg vælge? Får jeg den brugt? Det er blot nogle af de mange spørgsmål vi får om juicing. Læs med og få svar på de typiske spørgsmål om juice.
Hvorfor skal jeg juice?
Friskpresset juice er en genial genvej til mere frugt og grønt i hverdagen. Vel at mærke i rå og uspoleret form! Ved at drikke friskpresset juice åbner du op for en uhyre effektiv forsyningsvej til kroppen. Der er direkte udbringning af vitaminer, mineraler, enzymer, kulhydrater og talrige andre mikronæringsstoffer, som kort fortalt får din krop til at opføre sig ordentligt. Og så smager det intet mindre end fantastisk.
Hvor meget juice skal man drikke om dagen?
Drik et glas økologisk juice om dagen. Friskpresset juice skal ses som et supplement til en i forvejen sund og varieret kost. Mere er ikke altid bedre! Vi anbefaler at du drikker juice i forbindelse med et måltid.
Er juice eller smoothie bedst?
Juice er i kategorien drikkevarer og smoothie er mad. Både juice og smoothies er geniale til at booste det samlede indtag af frugt og grønt, og i vores verden er det ”både og” fremfor ”enten eller”. Jo flere måder, vi kan få vores planter på, jo bedre. Se evt. vores udvalg af blendere her.
Hvad med fibrene, når man juicer?
I friskpresset juice finder vi en masse opløselige fibre, der ikke fjernes fra saften og som er hammer gode for kroppen. De støtter hele mikrofloraen i tarmen og har en prebiotisk effekt. Opløselige fibre sænker desuden transittiden af den mad, du spiser og hjælper med at regulere både kolesterol og blodsukker i løbet af dagen. De uoplæselige fibre bliver derimod sorteret fra og bliver til pulp, der kan bruges til bagværk, omelet eller kompost. Se alle vores opskrifter her.
Er det ikke bøvlet med rengøring af juicemaskinen?
Juicemaskinen, der gør sig selv ren findes endnu ikke, men med slowjuiceren Hurom H310A tager det ét minut - så vi nærmer os. Med HuromH320N kan du vælge at juice til flere dage ad gangen, så maskinen kun skal gøres ren et par gange om ugen.
Hvad er forskellen på en almindelig juicemaskine og en slowjuicer?
En almindelig juicemaskine, også kaldet saftcentrifuge, river og slynger juicen. Det går hurtigt og er lige til, hvorfor mange starter med en almindelig juicemaskine.
En slowjuicer koldpresser ingredienserne nænsomt, så du undgår iltning. Det tager lidt længere tid, juicen skiller ikke så hurtigt og smagen er mere intens og frisk. Slowjuicen kan opbevares i op til tre dage uden lys og luft, hvorimod almindelig friskpresset juice helst skal drikkes samme dag.
Hvilken juicemaskine skal jeg vælge?
Vælg saftcentrifugen Sage BJE 430, hvis du vil i gang med at juice, eller blot vil lave en friskpresset juice en gang i mellem. Den koster ca. det halve af en slowjuicer og er let at bruge.
Vælg slowjuiceren Hurom H310A, hvis rengøringen skal være så let som muligt, og du vil lave et par glas juice om dagen.
Vælg slowjuiceren Hurom H320N, hvis du vil lave større mængder juice til flere dage og dermed kun skal rengøre maskinen et par gange om ugen.
Pris og kvalitet hænger i den grad sammen, når vi snakker juicemaskiner. Vi har kun få modeller i shoppen, og kun dem vi mener, der er de bedste på markedet.
Hvordan kommer jeg i gang (igen)?
Køb ind til 2-3 forskellige juiceopskrifter og kast dig ud i det. Du finder masser af opskrifter på highonlife.dk og i juicebøgerne fra Mads Bo. Lad være med at gøre det til en videnskab, leg med det og nyd den flydende livskraft.
Hvad er juice-udbyttet af grøntsager og frugt?
Der er kæmpe forskel på udbyttet fra maskine til maskine. Det kan blive dyrt i økologiske ingredienser, hvis der spares på selve maskinen, for pris og udbytte hænger sammen. Vi vægter udnyttelse ekstrem højt, hvorfor vores udvalgte juicemaskiner ligger helt i top. Slowjuicerne HuromH320N og Hurom H310A har en udnyttelse på 60-70%. Det vil sige, at du får 6-7 dl. Juice for hver kilo frugt og grønt du kommer igennem maskinen. Sage BJE 430 har en udnyttelse på 60%, hvilket er helt i top af saftcentrifuger.
Hvor mange kalorier er der i juice?
Det kommer an på mængden af frugt, og kalorieindholdet varierer også ud fra modenhed og sorter. Det er ikke et lille glas friskpresset solskin, der sætter sig på sidebenene - det er al den ”mad” der er forarbejdet til ukendelighed, du skal holde øje med. Hos High on Life går vi ikke meget op i kalorieindhold, og slet ikke når maden kommer direkte fra naturens eget spisekammer.
Hvor længe kan friskpresset juice holde sig?
Juice fra en saftcentrifuge bør drikkes samme dag, da den bliver iltet under produktionen. En slowjuicer er langt mere skånsom ved juicen og ilter den ikke ret meget. Det giver et højere næringsindhold og slowjuice kan opbevares på lys- og lufttætte beholdere i op til tre dage. Juicen kan ændre lidt smag over tid, alt efter hvilke ingredienser du bruger. Eksempelvis kan juice med lime blive meget bittert, og det høje indhold af jern i brændenælde kan smage af rust efter et par dage.
Må juicemaskinen komme i opvaskemaskinen?
Juicemaskiner er ikke gode venner med opvaskemaskiner, og det giver i øvrigt heller ikke mening. Plastdelene skylles af under hanen på ingen tid og sættes til tørre. Juicemaskiner med si kommer med en børste, og sien skal have en grundig omgang - en opgave som opvaskemaskinen ikke kan gøre for dig.
Skal man fjerne skrællen
På langt det meste frugt og grønt skal du blot vaske og skære enderne af. Den hårde del på citroner skal altid fjernes, og så giver det god mening at skrælle ananas. Der sidder mange vitaminer lige under skrællen, som du vil fjerne, hvis vi begynder at skrælle dit frugt og grønt. Se vores bud på en genial grøntsagskniv her.
Hvorfor komme olie i juicen?
Vi anbefaler olie i juicen for at holde blodsukkeret jævnt og for at kunne optage de fedtopløselige vitaminer i juicen. Vi bruger vores egen OIL by High on Life, som er et kosttilskud i sig selv. Du kan også bruge olivenolie og hørfrøolie, men smagen er ikke altid så god i juice.
Skal frugt og grønt i juice være økologiske?
Der kan indtages betydelige mængder frugt og grønt ved hjælp af juicemaskinen. Da der kan forekomme rester af sprøjtegifte på ikke økologisk frugt og grønt, foretrækker vi langt hellere en lille økologisk friskpresset juice, end en stor ”konventionel” juice. Valget er dit - mærk efter hvad der giver mening for dig.
Står du tilbage med ubesvarede spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os på info@highonlife.dk / 42783276. Din succes er vores motivation.