Det hemmelige krydderi til din smoothie

Smoothie med kanel og krydderier

Små tricks, stor forskel – I denne guide får du inspiration til, hvordan du kan lege med smagen i dine smoothies og opdage helt nye favoritter.

Er du kørt træt i den samme grønne smoothie? Du ved – spinat, banan, lidt vand, måske en appelsin. Sundt, ja. Men smagen? En anelse triviel måske? Med få justeringer kan du forvandle din smoothie fra “okay” til en drik, der virkelig giver både smag og energi. Hemmeligheden? Smagsgivere – krydderier, urter og særlige grøntsager.

Krydderier der giver din smoothie varme og dybde

Ingefær
En klassiker, der giver både friskhed og lidt varme. Også godt til at kickstarte fordøjelsen.
Prøv: Go Yellow med ingefær 
    > Læs også: Alt du skal vide om ingefær. 

Chili
Et strejf chili kan tage din smoothie fra mild til potent. Prøv dig frem til du finder din vindstyrke. Oplev hvordan varmen folder sig ud.
Prøv: Rød smoothie https://highonlife.dk/blogs/opskrifter/rod-smoothie

Kanel
Sødme og varme i ét. Perfekt til smoothies med æble, pære eller havregryn – og et hit til efteråret.
Prøv: Kanel kribler 

Lakrids
Tilføjer en dyb, overraskende smag som også tilfredsstiller den søde tand.
Prøv: Grøn lakrids smoothie 
     >Læs også: Lakridsrodspulver vs. Engelsk lakridspulver. 

Andre spændende krydderier til din smoothie: Kardemomme, vanilje, kakao og anis.

Urter der giver din smoothie friskhed

Mynte
Friskhed på et splitsekund. Mynte løfter næsten enhver smoothie – og gør især de grønne varianter friske.
Prøv: Pear’n’mint 

Basilikum
Kender du kun basilikum fra tomatsalat? Lad dig overraske med smoothies fx denne med gul peber. En uventet, men lækker kombination.
Prøv: Bombastisk basilikum 

Persille
Ikke bare til pynt! Persille giver din smoothie en frisk, grøn smag – og er pakket med vitaminer og mineraler.
Prøv: Pangfarvet persille 

Vil du gerne lave smoothies med krydderurter og vilde planter? 
Læs bogen Super grønne juice og smoothies

Grøntsager, frugt og bær med smag og karakter

Fennikel
Mild lakridssmag, der gør sig overraskende godt i juice og smoothies. Skøn til de fleste grøntsager, der trænger til lidt kant.
Prøv: Fennikel smoothie

Mango og ananas
Begge kan give en tropisk smag til din smoothie. Gør selv hverdagsgrøntsager spændende.
Prøv: Carrot Cake  

Grape
Måske ikke for alle – men elsker man først grape, ja så kan man næsten ikke få nok.
Prøv: Red Revolution 

Solbær, hindbær og jordbær
Fyld fryseren, når buskene bugner i sommeren. Så har du altid spændende smag til dine smoothies. Især solbær, hindbær og jordbær giver karakteristisk smag til en smoothie.
Prøv: Hindbærdrøm 

Sådan får du mere smag i dine smoothies

Start simpelt: vælg én ny smagsgiver ad gangen, og se hvordan det ændrer hele oplevelsen.

Det handler ikke om at gøre det kompliceret – men om at lege, teste og opdage nye favoritter.

Find flere opskrifter i vores store opskriftsarkiv med smoothies.