• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Der er en håndfuld juice og smoothie spørgsmål, som vi får mindst én gang om ugen. Et af dem er ”Jeg har læst, at det er farligt at få meget oxalsyre, så nu bliver jeg bekymret for at drikke min elskede spinatjuice”. I denne artikel går vi gennem alle de spørgsmål, der er omkring oxalsyre og kommer med vores bud på, hvordan du kan forholde dig til oxalsyre.

Hvad er oxalsyre?

Oxalsyre er en naturlig og organisk syre, der findes i en række planter og fødevarer. Der findes meget oxalsyre i rabarber, særligt efter sankthans stiger niveauet. Af de populære juiceingredienser er især spinat kendt for at indeholde oxalsyre. Men der findes oxalsyre i mange forskellige planter og fødevarer så som rødbeder, ananas, kakao, te, mandler, boghvede, kartofler med skind og visse bær som jordbær og hindbær. 

Er oxalsyre farligt?

Oxalsyre er reelt set giftigt, for meget oxalsyre kan give irritation og gener fra maven og i værste fald nyresten. Samtidig bruger kroppen calcium til at naturalisere oxalsyren. Så er din primære calciumkilde din spinatjuice, kan det komme til at give dig mineral mangler på sigt. Da oxalsyre findes i så mange fødevarer, er der en god grund til at få dækket dit daglige behov for kalk fra varierede kilder.

Hæmmer oxalsyre optagelse af kalk?

Kalk neutraliserer oxalsyre, så det bliver til calciumoxolat, som ikke optages i kroppen. Så det vil være mere rigtigt at sige, at oxalsyre gør kalken utilgængelig, fordi kroppen bruger den kalk, der er til stede til at omdanne oxalsyren til calciumoxolat. Så både ja og nej, for kalken fra dine grøntsager og mad generelt går lidt til spilde ved at neutralisere oxalsyren. 

Skal man undgå oxalsyre i mad?

Oxalsyre findes i mange fødevarer, så det kan være svært at undgå fuldstændigt. Men du kan være opmærksom på ikke at spise for meget. Oxalsyre er altså en reel faktor, derfor anbefaler vi altid at variere juice og smoothie. Dvs. at vi aldrig vil anbefale at drikke spinatjuice hver dag i et halvt år. I stedet opfordrer vi altid til at gå på opdagelse i hele grøntafdelingen. Her er vores juicefællesskab Juice365 genialt, for vi sikrer dig variation, så du får en ny spændende juice hver uge.

Hvem skal undgå oxalsyre?

Alle bør undgå at få det hele tiden og i store mængder. Men nogen tolerer det bedre end andre. Særligt de de som lider af autoimmune, kroniske sygdomme og nyresygdomme bør undgå store mængder oxalsyre. Nogle mener endda at calciumoxolat kan sætte sig som små krystaller i led og bindevæv og give gener, hvis man er disponeret for det. De som har tendens til nyresten skal være ekstra opmærksom og eventuel udelukke oxalsyre, da calciumoxolat giver problemer med nyresten for nogen.

Hvor meget oxalsyre må man få?

Der findes ikke nogen anbefaling eller grænse for, hvor meget oxalsyre man må få. Det er nemlig meget forskelligt, hvordan man reagerer på det. Så det bedste råd er at mærke efter og så altid leve en varieret livsstil.

Hvordan fjerner man oxalsyren?

Til retter med rabarber, er der nogle som bruger calciumchlorid produktet ’nonoxal’. Vi hælder dog mest til bare at undgå rabarber, hvis det skader dig, i stedet for at tilføre noget som også bruges som vejsalt. Traditionelt ledsages retter med rabarber ofte af mælkeprodukter, som jo netop indeholder kalk – det giver mere mening for os. Du kan også fjerne noget af oxalsyren ved at blanchere dine grøntsager. Men nemmest er jo bare at undgå det, hvis du ikke kan tåle det.

Er det sundt at spise spinat hver dag?

Tilbage til spinat, som er en af de planter vi får allerfleste spørgsmål omkring. Mads Bo spurgte speciallæge Anne Iben, da hun var på besøg i High on Life køkkenet, hvad hun tænker: 'Oxalsyre er en faktor, det er i rigtig mange planter. Det kan være et problem for nogen, men godt nok ikke for ret mange. Som jeg ser på det, er det bare én af de bestanddele, som er i frugt, grønt, nødder og kornprodukter. Der er allemulige stoffer i alt det vi spiser. Heldigvis har den menneskelige organisme igennem evolutionen øvet sig i at kunne processere disse ting.'.
Kunne du tænke dig en mere biokemisk forklaring kan du høre vores gode ven Oscar Umahro fortælle om oxalsyre her – hvor du også vil høre den overraskende forbindelse til collagen.

Læs mere om vigtigheden af at variere din juice og smoothie i denne artikel

Relaterede produkter