One pot marokkansk grøntsagsgryde

Gryderet med squash, butternut og krydderier

One pot marokkansk grøntsagsgryde | Gryderet med squash, butternut og krydderier

En nem ret hvor der er smæk på krydderier, grøntsager og ikke mindst smag - helt perfekt til at varme kroppen op i de kolde måneder. 

Vi har lavet grøntsagsgryden i høkassen fra Ecoinvent, som er genial, når du vil slowcooke din retter. Udover at du spare en masse tid, da retten passer sig selv, får smagen også lov til at udvikle sig over tid.

Opskriften er vejledende, så du kan justere alt efter, hvad grøntsagsskuffen har at byde på - vi er sikre på, at det bliver en velsmagende oplevelse.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 1 stort løg, groft hakket
  • 4 cm ingefær, revet
  • 1 butternut squash
  • 1 søde kartoffel

  • 4 gulerødder
  • 1 squash
  • 1 citron, saft og skal
  • 1 håndfuld korianderblade
  • 2 ds flået tomat
  • 1 ds kikærter
  • 2 dl vand
  • 2 spsk kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • 1-2 tsk harissa
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk grøntsagsbouillon (gerne af mærket A.Vogel)

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg fint, løg groft og riv ingefær. Svits i olien til løgene bliver blanke

  2. Tilsæt harissa, krydderier, citronskal og saft. Rør rundt og tilsæt herefter grøntsager, tomater, vand og bouillon

  3. Få retten op at koge og lad den simre 10-15 minutter. Rør godt rundt og pres forsigtigt grøntsagerne under væsken inden du tager gryden af blusset

  4. Sæt gryden i høkassen og lad den hygge sig i mindst 2 timer. Hvis du ikke tilbereder i høkassen, lader du retten simre ved middelvarme indtil grøntsagerne er møre, men med bid

  5. Kan serveres med groft brød, ris, bulgur eller bare spises, som den er