Chili sin carne

Chili sin carne med peberfrugt

Chili sin carne | Chili sin carne med peberfrugt

Chili sin carne er en perfekt ret at lave i en høkasse, for den har rigtig godt af at stå længe og udvikle smag.

En chili sin carne er god til en kødfri dag og har du rester, bliver den bestemt ikke dårligere af at stå en ekstra dag i køleskabet.

Dette er en smagsfuld og nem chili sin carne baseret på simple ingredienser, som mange har hjemme eller nemt kan skaffe. Men har du nogle tomater, en aubergine, squash, frisk chili eller en virkelig god chilipasta i dit køleskab, kan du sagtens tilføje det til denne opskrift. På den måde kan du gøre retten mere personlig og bruge den til at få brugt rester i køleskabet.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 2 spsk olie fra soltørret tomat
  • 2 løg
  • 4 hvidløg
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • 2 gulerødder
  • 1 spsk paprika
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk spidskommen
  • 1-2 tsk chili
  • 1 spsk herbamare
  • 2 spsk soltørret tomater, hakket
  • 1 dåse hakket tomat (gerne med krydderier)
  • 4 spsk tomatkoncentrat
  • 2 spsk chilisovs
  • 3 dåser blandede bønner
  • 1 dåse majs 150 g.
  • 5 dl vand
  • 20 gr. mørk chokolade
  • Salt og peber
  • Servering
  • ½ lime
  • Ris
  • Persille

Fremgangsmåde

  1. Hak løg og hvidløg fint og svits det til det er blødt

  2. Tilsæt grøntsager i tern

  3. Rør rundt og tilsæt herefter tomatkoncentrat, hakket tomat, krydderier, bønner, majs, bouillon og vand

  4. Lad retten simre i 10 minutter og rør chokoladen i og smag til med salt og peber

  5. Sæt gryden i den høkasse i minimum 2 timer

  6. Servér med ris og pynt med persille og lime