• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Granola

Med tørret frugt

(1 stemme) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Vi har lavet den lækreste, sprøde granola med frugt og bær, som vi har tørret på Sahara dehydrtor.

Granolaen med det tørrede frugt er perfekt som topping på din morgenmad - både yoghurt, smoothiebowls og grød. Et lækkert sprødt element som ikke bare smager godt, men som også bidrager med en masse god næring og fedtstoffer fra nødder og kerner.

Du kan se tørretider for diverse frugter lige her

Ingredienser

  • 2,5 dl. mandler
  • 2,5 dl. hasselnødder
  • 3 spsk kokosolie
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 2 dl. vand
  • 2 dl. solsikkekerner
  • 2 dl. græskarkerner
  • 2 dl. hørfrø
  • 2 dl. grovhvalsede havregryn
  • 2 dl. tørret frugt - vi brugt 1 dl jordbær og 1 dl ananas, som vi har dehydreret

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 150 grader varmluft
  2. Hak nødderne groft
  3. Hæld det kogende vand over kokosolien og rør akaciehonningen i
  4. Bland alle ingredienserne i én stor skål (på nær det tørrede frugt) og rør godt rundt
  5. Hæld blandingen i en dyb bageplade, jævn det ud i et ensartet lag
  6. Bag i 15 min. i midten af ovnen. Tag bagepladen ud, rør godt rundt så det hele bliver godt blandet
  7. Gentag dette 3 gange mere – i alt 60 minutter i ovnen til alt er tørt, men må ikke branket
  8. Tag det ud og lad det køle ned inden du blander det tørrede frugt i
  9. Opbevares i en lufttæt beholder