Glutenfri og sunde spinatpandekager med boghvedemel

Glutenfri spinatpandekager

Glutenfri og sunde spinatpandekager med boghvedemel | Glutenfri spinatpandekager

De her spinatpandekager er glutenfrie, sunde, lækre og fyldt med smag, farve og proteinrig næring fra spinaten.

De kan både laves til det sunde morgenbord - eller som lækre madpandekager til aftensmaden. De er nemme at lave - mix alle ingredienserne i en god blender som Vitamix - så alt er godt mixet sammen til en fin lysegrøn farve. Du kan både lave dem som tykke amerikanske pandekager eller som de klassiske tynde. Juster selv med lidt ekstra væske.

Opskriften her er lavet med en masse sundt og lækkert vegetarfyld: Spinat, hytteost, avocado og snittede sprøde vegetar frikadeller. Men brug endelig hvad du allerede har på lager i køkkenet, for pandekager/wraps kan fyldes med næsten hvad som helst. Husk endelig også en god, saftig dressing til.

Opskriften er lavet af Michala Kramer, som står bag vegetar-bloggen Micadeli - en madblog med simple vegetaropskrifter.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 3 æg
  • 1 håndfuld spinat
  • 2,5 dl. boghvedemel
  • 3 dl. plantemælk fx. havremælk

  • 2 dl. vand

  • 1 tsk. salt

  • 2 spsk. kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

  1. Slå æggene ud og hæld dem i din Vitamix

  2. Tilsæt spinat, boghvedemel, mælk, vand og salt

  3. Blend ingredienser godt under høj hastighed til alt spinaten er finthakket

  4. Lad gerne dejen hvile i 30 minutter (du kan også stege dem med det samme, men pandekagerne vil være lidt sværere at vende)

  5. Lav pandekagerne i den ønskede størrelse

  6. Når de er gyldne på undersiden, vendes de forsigtigt - steg dem et par minutter på hver side