Hvem siger at det skal være svært, dyrt og bøvlet at lave en lækker smoothie? Denne smoothie kan du lave på max 5 minutter og den koster ca. 15 kr. for to store glas! Sig go’morgen til en skøn smag og et betragteligt grøntsagsboost. Både rødbede, broccoli og blåbær er alle billigere end alverdens eksotiske frugter. Tilmed er de meget mere interessante i forhold til næring, fibre og sundhed generelt. Har du fryseren fuld af brombær, hindbær eller solbær, kan du sagtens erstatte blåbærrene. Ønsker du at spise opskriften som en smoothiebowl, tilsætter du blot en smule mindre væske.
Læs mere om blåbær her.
Se videoen med Mads Bo og Jesper, der laver mad og snakker om temaet "Sund på budget" her.