Man drikker da grøntsager

Man drikker da grøntsager

Vi ved det godt: frugt og grønt er sundt. Mange af os får bare ikke de 6 stykker frugt og grønt om dagen som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og det kan da også være svært at tygge sig igennem bjerge af grøntsager hver dag. Det har Mads Bo fundet en løsning på.

Drik de grøntsager du ikke får spist

Mads Bo anbefaler, at vi drikker flere grøntsager. 'Friskpresset juice er en super nem måde at få mere frugt og grønt på. Jeg drikker selv de grøntsager, som jeg har svært ved at spise i rå form. Jeg kan nemt have en gulerod eller en banan med i motionscentret – det kniber mere med rå rødbede, broccoli eller ingefær, så det drikker jeg,' fortæller manden bag High on Life.

Gå efter grøntsager og godt grej

Ifølge Mads Bo er det ikke besværligt selv at lave velsmagende grøntsagsjuicer. 'Man skal bare købe en ordentlig maskine, som er nem at gøre ren, og som kan tage hele stykker frugt og grønt – for eksempel hele gulerødder og æbler - og så købe så meget som muligt økologisk, så man ikke skal skrælle. Man kan bruge næsten alle grøntsager, hvis man bare putter lidt surt citron og sødt ananas i, som camouflerer smagen af grøntsager.' Se vores favorit juicemaskine her.

Han pointerer også, at det ikke er en masse frugt, man skal kaste sig over. 'Alle frugter indeholder sukker, og presser man 18 appelsiner og sætter sig i sofaen og ser nyhederne, mens man drikker juicen, er det ikke optimalt. Derfor anbefaler jeg 80% grøntsager og kun 20% frugt.'

Drik dig til et godt helbred

'Når man drikker friskpresset juice, åbnes en effektiv forsyningsvej til kroppen. Der er direkte udbringning af vitaminer, mineraler, enzymer, kulhydrater, klorofyl og talrige andre fytonæringsstoffer. Klorofyl er plantens 'blod', og det er dér, vi finder alt det solskin, som planten har optaget gennem hele sit liv. Alle disse naturlige næringsstoffer arbejder sammen om at understøtte dit immunsystem. Juice er en særdeles god kilde til antioxidanter og næringsstoffer som A-, C- og E-vitamin.' fortæller Mads Bo.

Danskerne er vilde med friskpresset juice

Interessen for juice er stigende i Danmark. "Da jeg begyndte at juice for 20 år siden, var det ikke så almindeligt. Men når folk først smager det og mærker effekten – det er jo flydende livskraft fyldt med mineraler og vitaminer – kan de slet ikke stoppe igen," slutter Mads Bo, der også er forfatter til bestsellerne High on Juice, High on Smoothies, Super Simpel Sundhed Super grønne juicer og smoothies, Verdens grønneste juicer og smoothies, Flydende magi, Power BlendingShortcut