Hvorfor grønne juicer og smoothies?

Grøn juice opskrifter

Noget af det, alle eksperter er enige om, er at vi skal indtage flere grøntsager. Og hver dag popper der undersøgelser frem, der peger på vigtigheden af en kost med masser af grønne planter. Læs med og bliv klogere på de grøn juice.

Klorofyl i grønne grøntsager

En af de helt store kvaliteter ved grønne planter, er deres indhold af klorofyl. Klorofyl er det stof, der giver planterne deres grønne farve. Man kan også sige, at klorofyl er plantens ‘blod’, og det er dér, vi finder alt det solskin, som planten har optaget. Når vi så drikker grønne planter, drikker vi komprimeret sollys. Det er jo nok ikke noget tilfælde, at nogle af de stærkeste dyr i verden - gorillaer, elefanter og køer - spiser græs og blade som hovedbestanddel af deres kost. Grønne planter er nogle af de fødekilder, der har det laveste kalorie- og sukkerindhold samt højeste næringsværdi. Ja, bladgrøntsager byder på flere næringstoffer end stort set alle andre planter på jorden!

Syre-base balance og juice

En anden, og rigtig god grund til, at dine juicer og smoothies bør være grønne, er, at grøntsager har en enormt basisk effekt på vores indre miljø. Indtager vi for mange syredannende fødevarer og lever et stresset liv, vil det bidrage til at vores organer og knogler ’ofrer sig’, ved at afgive nogle af deres basiske mineraler for at opretholde den helt rigtige pH-værdi i blodet. Dette kaldes for homeostase og er helt naturligt. Denne syre-base regulering kan fint finde sted i begrænsede perioder, men hvad sker der, hvis homeostasen opretholdes på bekostning af vores knogler, nervesystem og organer? Mit råd er at booste kroppen med basedannende grøntsager i fast og flydende form hver dag.

Styr din lyst med grøn juice

Det, du spiser og drikker i dag, har en fantastisk stor indvirkning på det, du har lyst til i morgen. Et rigtig godt eksempel på dette er, hvis du er vant til at drikke kaffe med sukker, og du så stopper med sukker i kaffen i en uges tid. Bagefter vil du pludselig opleve kaffen være for sød med sukker. På samme måde er en af de allerbedste ting ved at drikke grønne juicer og smoothies, at vi kan påvirke det, vi har lyst til. Kroppen kan nemlig ikke finde ud af, om vi har spist eller drukket grøntsagerne. Så hvis det eneste du gør, er at ændre din morgenmad, vil du sandsynligvis opleve, at du pludselig får en mystisk og måske meget ukendt trang til også at spise grønne ting senere på dagen. Vi hører ofte: 'Nu vil min mand og børn også spise salat'.

Du er ikke, hvad du spiser

Det siges, at man er, hvad man spiser, men i virkeligheden er man, hvad man optager. For maden kan være nok så næringsfyldt, men hvis fordøjelsen ikke fungerer optimalt, vil du ikke få fuld smæk for skillingen. Dine penge i form af økologiske lækkerier ender bogstaveligt talt i toilettet. Maden vil nemlig ikke blive nedbrudt korrekt og kan derfor ikke bruges optimalt. Studier viser, at 40% af den voksne befolkning døjer med for lav mavesyreproduktion. Andre med forstoppelse og diarre. Og det er her grønne juicer og smoothies kommer ind i billedet. De er nemlig intet mindre end geniale til folk med en belastet fordøjelse, da de leverer næringsstofferne direkte til alle kroppens celler på få minutter, idet de ikke skal fordøjes på samme måde som almindelig mad. De kommer med deres flydende konsistens i let optagelig form. Forestil dig hvor stor overfladen på en gulerod er, efter den har været en tur gennem juicemaskinen. Mange af næringsstofferne optages allerede, når de rammer slimhinden i munden, og man fristes til at sige, at næringsstofferne bliver serveret på et sølvfad. Husk at du ikke er, hvad du spiser - du er, hvad du optager.

Frugt er IKKE usundt!

Og så er der det faktum at grøntsager indeholder væsentligt mindre sukker og mange flere næringsstoffer end frugt. Men det betyder på ingen måde, at frugt er usundt, eller at der ikke er gode og sunde ting i frugt. For det er der! Faktisk finder vi masser af gode ting i frugt, som vi ikke finder i grøntsager, f.eks. enzymet bromelin fra ananas og kiwi. Man kan derfor sige, at frugter og grøntsager er gode på hver deres måde.

Udfordringen med at bruge frugt i smoothies, og i særdeleshed juice, er, at vi har ændret på strukturen og mængden af fibre, hvilket bevirker, at dens indhold af frugtsukker optages anderledes i vores krop, end hvis vi spiser den, hvilket kan give blodsukker udsving. Spiser vi frugten i stedet for at drikke den, optages dens frugtsukker langsommere, og vi får en mere stabil energi- og blodsukkerregulering. Frugt er lettere tilgængeligt og enhver virksomhed med respekt for sig selv, har jo efterhånden en frugtordning nu om dage. Derfor giver det efter vores mening, mere mening at drikke sine grøntsager og spise dine frugter. Døjer du med ustabilt blodsukker, diabetes eller candidasvamp, er det selvfølgelig en rigtig god ide, at du begrænser dit indtag af frugter i det hele taget.

Som du kan se, havde vores mødre havde helt klart ret, når de fortalte os, at vi skulle spise vores grøntsager. For der er mange pæne ting at sige om dem. De indeholder en bred vifte af næringsstoffer, men allervigtigst, så er de komprimeret information, som kort fortalt får vores krop til at opføre sig ordenligt. Mad er kommunikation. 

Læs også bogen Verdens Grønneste Juicer og Smoothies , hvor alle opskrifter er lavet på grøntsager, med kun citrusfrugter til at give det søde og det sure.