• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Persille Polka

Smoothie med persille og grønkål

(2 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Persille forbinder vi ofte med stegt flæsk, kartofler og sovs. Men persille kan meget mere end at være tilbehør til en sovs. Persille er en overset superfood i vores daglige madvaner og det er en skam. Persille er nemlig en rendyrket antioxidantbombe med masser af C-vitamin og flavonoider. Persille er kommet for at blive, så gør dig selv en tjeneste og prøv denne vitaminbombe.  

Opskriften er udviklet af Biopat og Sundhedsrådgiver udd. af Umahro, Lene Lysholm.  

Ingredienser

  • 1 stor håndfuld frisk eller frossen grønkål (40 g)
  • 35 g persille
  • 1/2 pære (stor)
  • 1/2 lime uden skræl
  • 2 1/2 dl vand + evt. isterninger

Fremgangsmåde

  1. Skræl lime og kom det i blenderen sammen med pære, grønkål, persille og vand. Blend til den ønskede konsistens er opnået.
  2. Hvis du ønsker en lidt sødere udgave kan du bruge hele pæren.
  3. For en fyldigere udgave kan vand erstattes med plantemælk.