• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Kong kål

Smoothie med grønkål & ananas

(2 stemmer) Bedøm opskrift

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Kål kommer i mange former og vi anbefaler at drikke løs af dem alle. Desværre er ordet kål ofte nok, til at få mange til at løbe skrigende væk. Men vi burde ikke være så bange for kål, for blander vi kål med lidt citrusfrugt og et par søde frugter, er det faktisk muligt at camouflere den bitre og kålagtige smag. I denne grønne smoothie opskrift bruger vi grønkål, som med dens krøllede blade står stolt på marken, helt ned til 20 graders frost! Kålen er rig på fibre, vitaminer, magnesium og mange andre mineraler. Grønkålen er en af de mest potente bladgrøntsager, vi kan blende i vores smoothies. Den er vild, men i en god sags tjeneste.

Få farverige smoothie hver dag, året rundt. Hop med i Smoothie365 her.

Ingredienser

  • 1 håndfuld frisk eller frossen grønkål (45 g)
  • 1 skive ananas (100 g)
  • 1/2 lime uden skræl
  • 1/2 avokado
  • 3 dl vand og et par isterninger

Fremgangsmåde

  1. Skræl ananas, den halve lime og skrap avokadoen (uden sten) over i blenderkanden. Har du en kraftig blender som f.eks. Vitamix, kan du tilføje grønkålen med midterstilk. Tilsæt en smule mindre lime, hvis du ikke er vild med det sure og friske.

Note

Indkøbsliste til 1 uge:

  • 1 ananas
  • 4 lime
  • 4 avokado
  • 315 g frisk eller frossen grønkål