Just beet it

Smoothie med rødbede & ingefær

Just beet it | Smoothie med rødbede & ingefær

Her er en fantastisk god rødbede smoothie, som er et hit i vores smoothiegruppe. Rå rødbede er rent smagsmæssigt ikke noget at skrive hjem om, den kan have en flad, jordagtig og mineralsk smag. Den skriger efter vores mening på et skarpt og friskt modspil, og det er her ingefær og appelsin kommer på banen. Husk, at det udover at være nemmere og hurtigere, også er sundere at blende vaskede rødbeder med skræl, da store dele af næringsstofferne findes i skrællen.

Opskriften er en del af forløbet Smoothie365, hvor vi sammen drikker 1 smoothie om dagen - året rundt.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 1 lille rødbede (50 g)
  • 1/2 banan
  • 1 skive ingefær (5 g)
  • 1/2 appelsin uden skræl
  • 2,5 dl vand og et par isterninger

Fremgangsmåde

  1. Vask ingefær og rødbede. Skræl appelsin og banan. Tilføj alle ingredienser og blend til den ønskede konsistens er opnået. Tilføj en smule mere ingefær, hvis du er hærdet tilhænger

Note

Drik din smoothie af et sundheds- og miljøvenligt sugerør lavet i rustfrit stål, og som er fri for kemikalier og mikroplast.


Indkøbsliste til 1 uge:

350 g rødbede

4 bananer

4 appelsiner

1 ingefærrod