Træstammer

Hjemmelavede sundere træstammer

Træstammer | Hjemmelavede sundere træstammer

Træstammen er en klassiker hos danske bagere. Men den indeholder også ofte meget sukker og mætter ikke meget... Derfor har vi lavet denne opskrift på træstammer med hjemmelavet marcipan, kikærter, havregryn, dadler og kakaopulver. Alle er råvarer, vi kan stå inde for hos High on Life! Selvom ingredienserne ikke er klassiske, så er smagen stadig hamrende god - også smagen af god samvittighed.

Lav dem glutenfri ved at bruge glutenfri havregryn og laktosefri ved at bruge laktosefri chokolade.

Hvis opskriften skal være vegansk kan du eventuelt tilsætte sirup i stedet for honning og bruge vegansk chokolade. 

I opskriften bruger vi hjemmelavet marcipan, som vi på ingen tid laver på en powerblender fra Vitamix.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

    Massen

  • 1 dåse kikærter + vand

  • 40 dadler

  • 1,5 dl havregryn (evt. glutenfri)

  • 4 spsk raw kakaopulver

  • 2 spsk akacie honning (eller sirup)

  • 1 tsk vaniljepulver

  • Evt. romessens

  • Ekstra

  • 200 g marcipan (gerne hjemmelavet)

  • 100 g 70% chokolade

Fremgangsmåde

  1. Kog kikærterne i rigeligt med vand i 25 minutter og lad dem køle af

  2. Blend nu alle ingredienserne til massen i en blender til en ensartet masse

  3. Rul marcipan ud i et tyndt lag

  4. Lav nu en rulle af massen fra blenderen

  5. Rul massen i marcipanen, så rullen bliver beklædt

  6. Skær rullen ud til kortere ruller (ca. 8 cm lange).

  7. Smelt chokoladen i vandbad

  8. Dyp hver rulles ender i chokoladen og lag dem på et stykke bagepapir

  9. Stil på køl til chokoladen har sat sig