Sportseliksir

Juice med bladselleri og æble

Sportseliksir | Juice med bladselleri og æble

Denne balancerede sag er ikke kun designet til at få dit mundvand til at løbe, men også til at nære dine mange millioner celler. Vi elsker, at drikke denne efter træning, da den indeholder masser af geniale mineraler. Når man er aktiv og bevæger sig meget, mister man mineraler som natrium og kalium. Det er her bladselleri og agurk kommer ind i billedet. Bestemt et frisk alternativ til en kold bajer med træningskammeraterne. 

Du kan finde masser af inspiration og nye opskrifter blandt Mads Bos bøger. Prøv bl.a hans bestseller 'High on Juice' eller bogen 'Verdens Grønneste Juicer og Smoothies'.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

5.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 3 stilke bladselleri
  • 1 agurk
  • 1 æble
  • 1/3 økologisk citron med skræl

Fremgangsmåde

  1. Rengør og pres alle ingredienserne i en juicemaskine

  2. Tilsæt 1 spsk. kvalitetsolie og et par isterninger til den færdige juice

Note

Drik din juice af et sundheds- og miljøvenligt sugerør lavet i rustfrit stål, og som er fri for kemikalier og mikroplast.