Hjælp! Der kommer for meget pulp i min juice. Hvad gør jeg?

For meget pulp i juice

Er der for mange fibre i din slowjuice? Her får du tips og trick til at få en mere klar juice. 

1. Kom trævlede grøntsager i til sidst

Hvis du synes, at der er for mange fibre i din juice, så prøv at eksperimentere lidt med, i hvilken rækkefølge du kommer grøntsagerne i slowjuiceren. Prøv f.eks. at presse de meget fiberrige og trævlede grøntsager - som bladselleri, grønkål og brændenælder - til sidst. Alternativt kan du skære dem i mindre stykker. Udfordringen med at presse disse trævlede grøntsager er, at de har tendens til at stoppe ’udgangshullet’ på slowjuiceren, og når først det er tilstoppet, vil der automatisk komme flere fibre og mere pulp i juicen.

2. Skift mellem forskellige ingredienser 

En anden ting, du kan gøre for at reduceres mængden af fibre i juicen, er, at presse mange forskellige ingredienser på én gang, så du kommer forskellige ingredienser i maskinen. Kom f.eks. meget gerne lidt æble i, lidt gulerod, og lidt bladselleri. Derefter lidt mere æble, lidt mere bladselleri, osv. På den måde undgår du at ’udgangshullet’ stopper til. Dette skyldes, at nogle ingredienser har en ’rensende’ effekt på slowjuicerens filter og andre en tilstoppende effekt på filteret.

3. Skyl juicemaskinen undervejs 

Laver du rigtig meget juice ad gangen eller laver du juice flere gange om dagen uden at rengøre maskinen, kan det være en god ide at skylle maskinen igennem med vand, eller rengøre filter og si undervejs.

4. Vælg friske ingredienser 

Det kan lyde skørt, men friskheden og sorten af ingredienserne har også stor betydning for mængden af fibre i din juice. Hvert år i oktober/november får vi en del henvendelser fra ellers glade brugere, som fortæller, at deres slowjuicer nu pludselig er begyndt at lave frugtmos i stedet for juice. Årsagen er ofte, at æbler på denne tid af året begynder at ændre struktur og bliver mere melede. Brug derfor så friske og sprøde æbler som muligt i dine juicer.

 

Er du på udkig efter en ny juicemaskine? Du kan se, hvilke juicemaskiner, vi anbefaler her.