Når du går i gang med smoothies, er det nemt at lade sig rive med af udfordrende smoothies med rigtig mange forskellige ingredienser. Men hvis du ønsker at gøre smoothies til en daglig vane – uanset om det er som drikkesmoothies, smoothiebowls eller smoothiegrød – er det vigtigste råd fra os: Hold det simpelt!
Hvorfor undgå komplicerede smoothies?
Mange starter deres smoothie-rejse med stor entusiasme og ambitioner om at prøve opskrifter, der indeholder alverdens superfoods og eksotiske ingredienser. Men ofte får man kun gjort dette i en kort periode. Hvorfor? Fordi det bliver for tidskrævende, dyrt og besværligt i længden.
· Tidsforbruget: Du skal bruge mere tid på at handle ind, forberede og tilberede. Når ingredienserne er mange og kræver ekstra forarbejdning, kan det føles uoverskueligt. For ikke at forglemme den tid, du skal bruge på at handle de særlige ingredienser i specialvarehandlen, og ja pludselig spænder en tom bøtte superfood ben for om du kan få din daglige smoothie.
· Økonomien: Mange ingredienser betyder flere udgifter, især når der er tale om specialvarer, der måske kun bruges til netop én opskrift.
· Smagen: Når der er for mange ingredienser, kan det være svært at finde en balance, og du risikerer en smoothie, der ikke smager særligt godt.
Løsningen: Ultra-simple smoothies
For at gøre smoothies til en daglig vane året rundt, er det nødvendigt at holde det enkelt. Det er netop pointen i vores smoothiegruppe “Smoothie 365 by High on Life”, hvor vi hver uge deler en gratis opskrift med tilhørende indkøbsliste. Opskrifterne indeholder kun fire ingredienser, som du alle kan finde i et helt almindeligt supermarked – plus vand fra hanen. Det er så simpelt, at alle kan være med.
Tips til at holde smoothies simple og bevare en god rutine:
1. Begræns ingredienserne: Fire ingredienser er mere end nok til en lækker og næringsrig smoothie. Tænk i grundelementer som grønt, bær, frugt, protein og væske.
2. Prep din smoothie på forhånd: Frys ingredienser i portionsposer eller beholdere, så du hurtigt kan lave en smoothie på de travle dage.
3. Brug almindelige ingredienser: Hold dig til ting, du allerede har i køkkenet, eller som du nemt kan skaffe i dit lokale supermarked – som bananer, spinat, bær og rødbeder. I vores opskriftsarkiv med smoothies kan du altid søge på de ingredienser, du har i dit køleskab eller fryser.
4. Hold det prisvenligt: Vælg sæsonens frugter og grøntsager eller frosne alternativer for at spare penge.
5. Gør det til en vane: Find et tidspunkt på dagen, hvor det passer dig at lave og nyde din smoothie, og hold fast i den rutine. Er du medlem af vores nyhedsbrev? Det giver en god påmindelse i at holde fast i den grønne livsstil.
6. Drik den med andre: Når du har en aftale med en kollega, din ægtefælle eller en veninde, så er det meget nemmere at få det gjort. Du kan også følge med i Smoothie365 by High on Life, hvor du finder tusindvis af smoothieelskende i ét stort fællesskab.
Smoothies behøver ikke være et stort projekt med lange indkøbslister og avancerede ingredienser. Tværtimod handler det om at finde en enkel og holdbar tilgang, der passer ind i din hverdag. Så drop de komplicerede opskrifter og nyd glæden ved nemme og lækre smoothies hver dag!