Er du nysgerrig på om bladselleri juice og en kur med bladselleri kunne være noget for dig? Læs med og bliv klogere og få komplet guide til at lave bladsellerijuice.
Hvor startede bladselleri juice hypen?
Trenden om bladselleri juice startede hos Anthony Williams ’Den medicinske seer’ fra USA, som har skrevet bøger om bladselleris healende effekt.
På Instagram deler han masser af succeshistorier fra folk i hele verden, som har brugt bladselleri som kur.
Anthony Williams går generelt ind for sundhed, med masser af nærende, varierende og uforarbejdet mad.
Det er bladselleri juice godt for
Bladselleri er en basisk grøntsag, som hjælper til at opretholde syre-base balancen i kroppen. Det høje indhold af C-vitamin hjælper immunforsvaret med bekæmpelse af inflammation og beskytter mod bakterier og vira.
Anthony Williams mener, at bladselleri hjælper med at udrense kroppen gennem leveren og fordøjelsessystemet. Den giver næring til de ’gode’ bakterier i vores krop og giver dermed dårligere betingelser for de ’dårlige’.
Bladselleri-kur
- Du skal drikke juicen som det første om morgenen, inden du drikker eller spise andet (vent med at spise eller drikke andet gerne 15-30 min efter)
- Drik 500 ml (ca. 1-2 bundter, kommer an på str.)
- Juicen er bedst, hvis den bliver drukket friskpresset. Men hvis tiden er knap, er det okay at lave det dagen før og sætte det på køl - max 24 timer før. Vil du gerne opbevare juicen er det essentielt, at du bruger en slow juicer.
- Ingen isterninger.
- Ikke alle bryder sig om smagen, men det er det værd. Hvis du på ingen måde kan få det ned, så tilføj evt. et æble (effekten fra bladselleri er bedre når det drikkes uden andet tilsat)
- Køb økologisk.
- Hvis det virker voldsomt for kroppen, så begynd med 100 ml og byg på.
- Hvis du ikke kan tåle bladselleri, så er bladsellerijuice desværre ikke noget for dig.
Lyt til din krop når du drikker bladselleri
Selvom bladsellerijuice er fantastisk for andre, så er det ikke sikkert at det er det for dig og din krop. Reagere din krop negativt, skal du stoppe.
Vores kroppe er forskellige, så det er vigtigt at lytte til sin egen. For nogle er 500 ml for voldsomt, så hellere trappe op fra 100 ml.
Flere oplever at få lidt løs mave i starten, dette siger Anthony Williams, skyldes udrensning af toxiner fra kroppen.
Sådan laver du bladselleri juice
En slowjuicer er optimal til at lave bladsellerijuice. Har du ikke en juicemaskine kan du bruge en blender til at lave bladselleri juice. Med en powerblender som Vitamix kan du blende selleri uden vand og si bagefter juicen igennem en nøddemælkspose eller et rent viskestykke. Har du ikke en power blender skal du tilføje lidt vand, så blenderen kan ‘få fat’ – og herefter si juicen.
Min oplevelse med bladselleri juice
Jeg havde læst, at bladselleri-juice skulle være godt for min sygdom (POTS Syndrom). Så jeg gav det et skud i 14 dage og mærkede hurtigt en overordnet forbedring i mit helbred. Mine ben var ikke så ømme om aftenen, min puls blev lavere og mit blodtryk faldt. Jeg drikker nu sellerijuice i længere perioder ad gangen.
Det er vigtigt for mig at sige, at jeg generelt spiser meget sundt og jeg elsker diverse smoothies og juicer. Det er alt kombineret, der har hjulpet mig tilbage til et ’normalt’ liv. Bladsellerijuicen er for mig, prikken over i’et, som hjalp til at få de sidste sundhedsproblematikker væk.
14-dages 'Bladselleri-Boost'
Min begejstring for bladselleri juicen gav mig lyst til at hjælpe andre.
Tit er problemet at komme i gang…. Derfor lavede jeg for sjov 14-dages Bladselleri-boost' på min Instagram, så vi kunne starte sammen og støtte hinanden på vejen. Hvad der var en sjov ide, viste sig at gøre en kæmpe forskel for masser af mennesker.
Hvad fortæller folk at sellerijuice har hjulpet dem med?
Efter de 14 dage var der flere der skrev til mig, at deres krop havde fået det meget bedre. Nogen havde bøvlet med mavesyreproblematikker som var væk, andre kunne mærke en forbedring i deres allergi og en fortalte at hun havde fået et normalt blodtryk igen.
Hvor længe skal jeg drikke bladselleri juice
14 dag er genialt, fordi det en overskuelig periode og det er der, hvor de fleste kan mærke en forskel på egen krop. Men du kan sagtens gøre sellerijuice til en del af din daglige rutine – husk dog variation, så du kommer hele vejen rundt om grøntsagshylden.
Jeg håber at bladselleri juice har fanget din opmærksomhed, til måske at afprøve det på egen krop. Du er meget velkommen til at skrive til mig på min instagram, @heilpraktikeren, hvis du skulle have nogle spørgsmål. Her deler jeg også ud af masser af sunde tips og ikke mindst masser af gode juicer og smoothies.
/ Louise Weng