• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Selvfølgelig har vores krop brug for vand - og meget af det. Hver eneste lille bitte celle af vores krop har brug for vand for at fungere optimalt. Hør Mads Bo tale om vigtigheden af vand i videoen herover.

Vores krop består af 70 % væske - og blodet helt op til 94 %. Vand er et absolut must, hvis ønsket er en sund, flot og energidrevet krop. Der er mange gode grunde til at drikke mere vand. Den grund, som har gjort størst indtryk på os, er, at hvis vores væskebalance falder med sølle 4 %, falder vores energiniveau med 20 %. Andre symptomer på vandmangel er hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, tørre slimhinder og maveproblemer. Et sikkert tegn på, at du får for lidt vand er, hvis din urin er gul eller lugter fælt.

Guldfiskemodellen

Tænk på din krop som et akvarium. Forestil dig dine mange millioner celler som små fisk badet i væske, der behjælpeligt transporterer næringsstoffer frem til cellerne og fjerner affaldsstoffer. På samme måde som i et almindeligt akvarium er det vigtigt, at vi holder vandet og de indre omgivelser rene. Forestil dig, hvad der ville ske med fiskene, hvis vandet sjældent blev skiftet. Måske vi overfodrede dem, måske endda med det forkerte fiskefoder. Vandet ville med stor sandsynlighed blive enormt grumset, og da fiskene ikke ville være i stand til at spise denne store mængde ”fejlfoder”, ville vandet blive syrligt, bakteriefyldt og derved begynde at gå i forrådnelse.

Hold dit indre miljø rent

Al denne forurening resulterer i, at kroppens celler bliver svækkede og langsomt 'vender bugen i vejret'. Vi møder hver eneste dag folk, hvis celler 'flyder med bugen opad'. Vores råd er at behandle dine celler på samme måde som din yndlingsakvariefisk. Skift vandet og gør omgivelserne rene – og hold det fortsat rent! Det er så super simpelt – og måske er det faktisk den største udfordring, for det er svært at forestille sig, at en så simpel handling kan have så stor en effekt – men det har det! 

Det rene drikkevand 

Der er stor forskel på vand, og kvaliteten har stor betydning for dine celler. Tvivler du på kvaliteten af grundvandet, der hvor du bor, kan du f. eks installere en vandrenser. Kroppen sender ikke vandet ud til muskler og organer, før det er opvarmet til kropstemperatur, derfor er det iskolde vand ikke altid at foretrække. Men kan være rart, hvis man trænger til at blive nedkølet. Det er en god ide at drikke et par glas en time før spisetid, og holde igen med store mængder vand til maden, da det fortynder fordøjelsesvæskerne. Ud over vand i store mængder, kan vi anbefale at drikke urtete, grønne juicer og smoothies. Drik ikke for meget vand med brus, da det har en negativ effekt på syre-base-balancen. Danskvand har en pH på 5, det samme som en øl.

Hvor meget vand skal man drikke dagligt?

Som tommelfingerregel anbefales det at drikke 1/3 kropsvægt i deciliter. Det vil sige, at hvis du vejer 60 kg, skal du drikke minimum 2 liter dagligt. Skinner solen eller træner du intenst, skal du drikke endnu mere. Vær opmærksom på, at kaffe, cola og andre energidrikke dehydrerer din krop, hvilket betyder, at du skal drikke endnu mere vand. Føler du tørst, har kroppen allerede savnet vand i lang tid. Fidusen er at drikke, inden du bliver tørstig. Kroppen kender ikke altid forskel på sult og tørst, så næste gang du føler sult, så spørg dig selv, om det i virkeligheden er vand, du 'sulter' efter? 

Bliv en dygtig vanddrikker

Vi er vanedyr, og vi gør ofte det, vi gjorde dagen forinden. Vi må træne os i at blive dygtige vanddrikkere. Prioriter det og giv det din fulde opmærksomhed i ti dage, indtil det bliver en vane. Omgiv dig med vand, medbring en stor vandflaske overalt og stil en kande med vand på kontorbordet. Fordel dit vandindtag over hele dagen, og start meget gerne dagen med at drikke en halv liter vand, som det allerførste. 

Husk, at vand er en af de nemmeste og billigste måder at booste din generelle sundhedstilstand.

Vil du gerne sikre dig rent drikkevand? Så læs her.

Relaterede produkter