Umahros kakaomælk

Aromatisk "nougat"-kakaomælk

Umahros kakaomælk | Aromatisk "nougat"-kakaomælk

Forkæl dig selv med Umahros aromatiske "nougat"-kakaomælk! 
Mandler og hasselnødder er fyldt med ingredienser, som dit kredsløb vil takke dig for! De indeholder blandt masser af naturligt E-vitamin, fytosteroler, polyfenoler og aminosyren L-arginin. Og så smager kakaomælken forygende! Så der er ingen undskyldinger for ikke at lave Umahros "nougat"-kakaomælk!

Du kan også bruge mørk chokolade i stedet for kakaopulver eller kakaonibs og dadlerne kan erstattes med ahornsirup.

Ps. Det smager faktisk også fantastisk med en smule fintreven muskatnød eller muskatblomme. 

Se videoen med Umahro og Mads Bo, der laver mad og snakker om temaet "Kolesterol i balance" her.

Opskriften er udviklet af Umahro.

star

Kan du lide opskriften? Klik på de stjerner, du vil give

3.0 fra 1 brugere

Ingredienser

  • 100 g hasselnødder
  • 100 g mandler
  • 8-10 dadler uden sten
  • 1-2 dl kakaopulver eller kakaonibs
  • Fintrevet skræl og friskpresset saft af 1 appelsin

  • Kornene fra 1⁄2 stang vanilje eller en stor knivspids vaniljepulver
  • Kernerne fra 4-5 kardemommekapsler eller ½ tsk stødt kardemomme
  • ¼-½ tsk stødt nellike
  • ½ tsk stødt Ceylon kanel
  • En knivspids salt
  • 1 L vand

Fremgangsmåde

  1. Bred hasselnødderne ud på en bageplade med bagemåtte og bag dem 15 minutter ved 160 grader

  2. Blend alle ingredienserne, til kakaomælken er fløjsblød, lækker og cremet

Opskriftsvideo