Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Hvad er forskellen på Vitamix’ fantastiske blendere?

Hvad er forskellen på Vitamix’ fantastiske blendere?

Læs med her, hvis du gerne vil forstå forskellene og ligheder på Vitamix power-blender.

Jeg bliver nødt til at erkende, at jeg er kæmpe fan af Vitamix. De laver simpelthen verdens bedste blendere, og det er helt uden overdrivelse. Vitamix er en blender som jeg varmt kan anbefale og stå 100 % indenfor. 

Vitamix har udviklet flere forskellige blendere, men kan du heller ikke lige gennemskue, hvad forskellen er på de forskellige modeller?
Her får du en lille guide, der kan hjælpe dig til at forstå forskellene på de fantastiske power-blendere fra Vitamix. Forhåbentlig kan det hjælpe dig til at finde ud af, hvilken blender der er den rigtige for dig. I Guiden finder du alle de modeller som jeg har solgt gennem tiden. Det vil sige at der er nævnt både modeller som er tilgængelige på shoppen, men også modeller som ikke længere produceres, da de er blevet erstattet af nyere modeller. Grunden til at de alle er med er for at du, kan se, hvad forskellen er, hvis du har en ældre model og gerne vil opgradere.

Først kan jeg lige nævne de ting du får uanset, hvilken Vitamix blender du vælger.
Alle modeller fra Vitamix har variabel hastighedskontrol. Du kan selv styre hastigheden fra 1 til 10.
Du får et låg, som klipser fast på toppen af kanden. Dette gør at det lukker helt tæt, du kan endda løfte op i låget og kanden følger med. I toppen af låget er der et hul med prop, så du let kan tilføje ingredienser undervejs eller kan bruge tamperen uden at skulle have låget helt af.
Der medfølger også en opskriftsbog med et hav af spændende opskrifter, og en nøje trin for trin guide. Det skal dog siges at denne bog er på engelsk og der bruges de amerikaske doseringsmål (f.eks. ounces i stedet for milliliter).  Du får også en tamper med til alle modeller, og nu tænker du nok ”hvad er en tamper?” En tamper er den stav du kan bruge til at presse ingredienserne ned mod kniven. Den er designet så fantastisk smart at den lige præcis ikke når ned til kniven og du kan bruge den mens låget er på. Du får det hele med også det der sidder op af siderne.
Sidst skal det nævnes at Vitamix er så sikre i deres produkt, at de giver mellem 5 - 10 års garanti på deres blendere.

Nu kan vi så snakke om de ting, som er forskellige på modellerne.

Vitamix TNC 5200 

TNC står for Total Nutrition Center og er den ”ældste” Vitamix blender du har kunne finde på min webshop. Ud over en tænd/sluk-knap og hastighedskontrol-knappen, sidder der også en ”High Speed”-knap på blenderen. Den bruges til f.eks. smoothies og supper, hvor alt skal nedbrydes til en silkeblød konsistens. Blenderen har en motor med 2 hestekræfter. Blenderens knive kører med hele 386 km/t. Til TNC 5200 følger der den klassiske vådkande der kan indeholde 2 liter, det passer godt til at kunne lave fra mellem til store portioner på en gang. Grundet den høje friktion ved kniven kan du sagtens lave en lækker grøntsagssuppe ved blot at lade blenderen køre længe nok, ca. 6-7 min. TNC har 7 år garanti på motordelen. TNC 5200 er desværre udgået af produktion, og derfor kan denne ikke findes hos så mange forhandlere længere, men her er Vitamix Explorian E310 kommet som erstatning. 

Vitamix Explorian E310

Vitamix E310

Find opskrifter på grønne smoothies

Explorian E310 er det nyeste skud på stammen fra Vitamix. Det er den prisvenlige blender fra Vitamix, i korte træk kan man sige at du får en TNC 5200 med et opdateret design. Blenderen har en 2 HK motor magen til TNC 5200. Med E310 er der fokuseret på det klassiske og simple, men stadig kraftfulde, som Vitamix har haft stor success med i mange år. Blenderen kommmer med en 1,4 liters kande, som er god til små og mellem størrelse smoothies eller supper. Dette gør den rigtig god til dig der bor alene eller hvis I gerne vil lave hver jeres yndlingssmoothie. Vitamix Explorian kommer kun i sort i Europa og har 3 manueller knapper på fronten af motorbasen. Der er en tænd/sluk-knap, en hastighedskontrol-knap samt en puls-knap. Vitamix er gået væk fra "High Speed"-knappen, da hastighed 10 på blenderen nu kører på samme hastighed som High Speed gjorde, nemlig 386 km/t. Og så skal det lige nævnes, at du sagtens kan tilkøbe en 2 liters kande til din Vitamix E310, hvis du ønsker dette. Vitamix Explorian kommer med 5 års garanti. OBS: Du kan ikke benyte Vitamix' blenderkopper eller blenderskåle på E310.

Vitamix Pro 300

Pro står for Professional Series og er en del af Legacy-serien. Her bevæger vi os over i en blender med 2,2 hestekræfters motor. Designet er blevet ændret en smule. Pro 300 har foruden tænd/sluk-knap og hastighedskontrol-knappen, en puls-knap. Til Pro 300 medfølger der Vitamix’ nye kande-design, Low-profile, det er en vådkande på 2 liter. Dette nye design gør kanden lavere, men derved bredere. Dette gør, at tamperen er lettere at styre. Da blenderen ikke er så høj, kan den lettere passe ind på køkkenbordet eller skabene. Den 2,2 hestekræfters motor gør at kniven kører med hele 434 km/t. Der er lavet en større motor i denne serie da kanden er bredere og der er designet en ny kniv til kanden. Pro 300 kom med 7 års garanti på motordelen. Pro 300 er ikke længere i sortiment her på highonlife.dk da Vitamix' nye Ascent-serie erstatter Legacy-serien. Ascent A2300i er erstatningen for Pro 300.

Vitamix Ascent A2300i

Vitamix A2300i

Find opskrifter på virgin cocktails her

Vitamix frigav i starten af 2018 deres nye og topmoderne serie, Ascent, i Europa. Ascent-serien er en "Smart System Blender", hvilket betyder der er en masse moderne tiltag ved denne serie. Der er 3 forskellige modeller tilgængelig i Europa, hvor den "mindste" model er Vitamix Ascent A2300i. A2300i har fået et nyt design på motorbasen sammen med resten af serien. Den har de samme funktioner som Pro 300, hvilket vil sige, tænd/sluk-knap, hastigheds-knap og puls-knappen. Den har 2,2 HK motor, et lille display der tæller op i blending-tid og kommer i 4 farver: sort, grå, hvid og rød. Blenderen har "Interlock" hvilket betyder, at hvis låget tages af mens der blendes så stopper motoren. Den har "Self-detect" og vil derfor heller ikke starte, hvis ikke der er sat en kande på basen. A2300i kommer med 10 år garanti på både motor og kande. A2500i kan benytte Vitamix' blenderkopper og blenderskåle.

Vitamix Ascent A2500i

Vitamix A2500i
Opskrift på salsa på din Vitamix

Vitamix Ascent A2500i er en opgraderet mellemting mellem Pro 300 og Pro 750. A2500i kommer i samme design, samme antal fysiske knapper og samme farver som A2300i gør. Opgraderingen her ligger i, at der er 3 forprogrammerede programmer på: smoothie, is og suppe. Disse programmer er tilføjet på hastigheds-knappen. Når et program vælges og blenderen startes, så styrer blenderen selv op og ned i hastighed og viser i displayet hvor lang tid der er tilbage af blending-tiden. A2500i har også både interlock og self-detect. Både A2300i og A2500i kommer i hård og slidstærkt plastkabinet. A2500i kommer med 10 år garanti på både motor og kande. A2300i kan benytte Vitamix' blenderkopper og blenderskåle.

Vitamix Pro 750

Med Vitamix Pro 750 fik du før i tiden hele pakken. Det er en power-blender, der udover tænd/sluk-knap og puls-knappen har 5 indbyggede programmer sammen med hastighedskontrol-knappen. Du får program til både smoothies, supper, frosne desserter, puréer og et rengøringsprogram. Det smarte ved disse programmer er, at det frigiver dig fra at stå ved blenderen hele tiden. Hvis du har lyst til at lave en lækker suppe, så smider du blot ingredienserne i, starter suppeprogrammet og så klarer Vitamix resten. Den skal nok selv stoppe når suppen er færdig. Den passer bare sig selv. Det samme gælder de andre indbyggede programmer. Der vil selvfølgelig være nogle opskrifter som f.eks. is, der kræver din assistance. Denne er også i besiddelse af motoren på 2.2 hestekræfter. Pro 750 kom med 7 års garanti på motordelen. Pro 750 er, ligesom Pro 300, udgået af vores sortiment da den erstattes af topmodellen i Ascent-serien, nemlig A3500i.

Vitamix Ascent A3500i

Vitamix A3500i

Opskrift på sunde hirse-vafler

Vitamix Ascent A3500i er topmodellen blandt alle de blendere som Vitamix har og det er ved denne model at du nu får hele pakken. A3500i kommer i flot børstet stål, har et lækkert stilrent design med touch-knapper. Der er 5 forprogrammerede programmer: smoothies, supper, frosne desserter, puréer og et rengøringsprogram. Her er der også interlock og self-detect på denne blender. Du har mulighed for at indstille tiden selv, hvis du ikke ønsker at benytte et program. A3500i har som den eneste hele 20 hastighedstrin, da du kan sætte den på 1, 1+, 2, 2+ osv. helt op til 10. A3500i kan benytte Vitamix' blenderkopper og blenderskåle, disse kan tilkøbes til hele Ascent-serien, her tilpasser blendere selv programmerne i både tid og hastighed. Det er her self-detect kommer ind i billedet. A3500i kommer med 10 år garanti på både motor og kande.

Du kan læse meget mere om, hvad hele Ascent-serien kan her. 

Det er vigtigt at nævne at du kan lave de samme opskrifter på alle modeller. Den store forskel er blot, hvorvidt du selv skal styre op og ned i hastighed og tid fremfor at blenderen gør det for dig.

Håber du er blevet lidt klogere på de forskellige Vitamix blendere, og hvad de hver især kan.

Se udvalget af Vitamix blendere lige her -->

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud