• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Jeg er præsident for USA, og jeg vil ikke spise mere broccoli". Det har nok givet et gib i selv de mest garvede ernæringsforskere, husmødre og broccolidyrkere dengang i begyndelser af 90'erne, da daværende præsident George Bush proklamerede sin uvilje mod den lille krøllede grøntsag.

Men hvad nogen måske mener, at broccoli mangler i smag, kan den lille grøntsag klart opveje for i indhold. Ikke nok med, at broccoli er sprængfyldt med næring og kun få kalorier. Meget tyder også på, at stoffer i broccoli kan spille en vigtig rolle for at holde os sunde og fri for en række sygdomme.

Lad din mad være din medicin

At den mad vi spiser, kan styrke vores immunforsvar og afværge og bekæmpe sygdomme, er der ikke noget nyt i. Allerede for mere end 2.000 år siden sagde den græske læge Hippokrates, at vi skal »lade mad være vores medicin og medicin være vores mad«. Men det er først inden for de seneste 15-20 år, at vi for alvor har oplevet et skift fra at se på mad som energikilde til også at begynde at få øjnene op for mulighederne for at spise os til et liv med så lidt sygdom som muligt. Og det er helt almindelig mad, vi snakker om. F.eks. er broccoli og dens krøllede fætre, blomkål, rosenkål og grønkål, blandt de fødevarer, som forskerne har særligt kig på.

Broccoli tilbage på tallerkenen

Broccoli stammer oprindeligt fra Italien, og allerede de gamle romere kendte en forfar til den broccoli, vi kender i dag. Navnet kommer af det latinske ord brachium, der betyder gren eller arm, hvilket giver god mening, når man ser den træagtige form med de små arme, der ender i buketter.

Broccoli er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium. Derudover er broccoli også rig på en gruppe bioaktive plantestoffer, der kaldes glucosinolater, og som indgår i kålens forsvar mod uvelkomne insekter og stoffer, der kan gøre planten syg. Forskning tyder på, at de stoffer, der beskytter planterne, også kan hjælpe med at beskytte os mennesker. Meget interessant! Og meget komplekst. Forskerne interesserer sig blandt andet for glucosinolat-stoffet sulforaphane, der findes i rig mængde i broccoli. 

Har du det som jeg, så tænker du, hvorfor ikke berige salatskålen med en håndfuld sprøde broccoli-buketter et par gange om ugen. Der er nemlig også andre gode grunde til, at broccoli fortjener en plads på tallerkenen.

Spis broccoli med hjertet

Broccoli indeholder både flavonoide og karotenoide stoffer, som menes at kunne være med til at beskytte mod hjertesygdomme. Store undersøgelser viser, at risikoen kan nedsættes med helt op til 20 procent, og jo mere frugt, grønt og nødder man spiser, jo større effekt. Noget tyder på, at grøntsager, der er rige på karotenoider, bl.a. broccoli, rosenkål og gulerødder, er særlig virkningsfulde. Der skal stadig mere forskning til for at kunne sige det med sikkerhed, men hvorfor ikke blande lidt broccoli og gulerødder i frokostsalaten og drysse en lille håndfuld nødder over til et velsmagende måltid med gode vitaminer og plantestoffer, der ud over at mætte måske også vil vise sig at gøre noget godt for dit hjerte.

Calcium til knoglerne i broccoli

Selv om mælkeprodukter stadig er den nemmeste kilde til at få dækket sit calciumbehov via kosten, kan grøntsager, som broccoli og anden kål, være gode at supplere med for at give knoglerne det nødvendige calcium til at holde sig stærke hele livet. Der er også andre grøntsager, der indeholder calcium, men det er nemmere for kroppen at optage calcium fra broccoli og anden kål, fordi kål ikke indeholder oxalsyre (som f.eks. findes i spinat), og calcium fra broccoli er lige så nem for kroppen at optage som calcium fra mælk. Et andet plus ved broccoli er, at det indeholder C-vitamin, der fremmer optagelsen af calcium. Til gengæld skal der ca. 2¼ kop dampet broccoli til at give samme mængde calcium som et glas mælk, viser en oversigt baseret på USDA Food Composition Database.

H. Pyloribakterie hader broccoli

Forsøg tyder også på, at Heliobacter pylori ikke er så begejstret for broccoli. H. pylori-bakterien er den som i visse tilfælde kan give mavesår. I en japansk undersøgelse fik 20 personer, der led af mavesår på grund af infektion med H. pyloribakterien, 100 gram broccoli om dagen i to måneder. 20 andre personer, der også var inficeret med bakterien og dermed også havde mavesår, fik 100 gram af en lignende kål, hvor den primære forskel er, at kun broccolien indeholder stoffet sulforaphane. Efter to måneder viste det sig, at broccoligruppen havde færre H. pylori-bakterier og også markant mindre mavesyre, der ellers er karakteristisk for mavesår. Det tyder altså på, at broccoli måske kan have en positiv indflydelse på mavesår forårsaget af H. pylori-bakterien, men der skal stadig mere forskning til.

Selv om der er et godt stykke vej igen, før vi med sikkerhed kan sige præcis, hvordan de hundredvis af bioaktive stoffer i grøntsager og frugt virker, er der stærke indikationer på, at '6 om dagen' (frugt og grøntsager) og 'mindst 2 gange om ugen' (fisk) giver god mening for alle. Og noget kunne tyde på, at det kan være en god ide også at lade broccoli og dens fætre som blomkål, grønkål og rosenkål finde vej til tallerkenen et par gange om ugen.

Relaterede produkter