Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. med GLS

Tema

Sunde julegodter

Julen er hjerternes fest.

Og selvom de fleste måske mest tænker på julegaver, julefrokoster, knas og gløgg, så er det i ordets bredeste forstand måske vores hjerter, vi netop skal tænke lidt ekstra på. Selvfølgelig skal vi nyde det, tage alt det søde ind, mærke varmen fra de levende lys og gi den gas med julelækkerier og løjer. Men det skulle helst være sådan at når vi når d. 4. januar har din krop det stadig godt og dit hjerte slår stadig med hvilepuls. Og bonussen være at de ekstra december-kilo ikke har taget overhånd og du holder januar-influenzaen for døren.

Og husk så lige, at julen er det perfekte tidspunkt at træne taknemmelighed. Et af de bedste mirakelmidler, jeg kender.
Taknemmelighed er en fantastisk følelse, og spørger du mig, kan vi sagtens blive endnu bedre til at være taknemmelige.
Du kan for eksempel sige tak for mad, tak for en dejlig nats søvn, tak fordi jeg er rask osv. Du kan træne din evne til at fokusere på ting at være taknemmelig for. Jo mere taknemmelig du er, jo flere skønne ting tiltrækker du. Det, du fokuserer på og hele tiden taler om, kommer der mere af. Brug 95% af tiden på løsningen og kun 5% af tiden på problemet. Og husk så overbevisningernes kraft. Det handler om at identificere sig med sin sunde livsstil. Min jul og mit liv bliver ikke ringere af at vælge sundere alternativer til ting, der er propfyldt med kunstig sukker, forarbejdet fedt og gift.

Tværtimod er mine overbevisninger om, at jeg gør noget godt for mig selv ved at vælge sundere alternative med til at understøtte mine fremtidige valg og holde mig på den sunde vej.

Jeg har lavet et tema med 9 forskellige søde, men sundere alternativer til julelækkerier, juice og smoothies, og også en enkelt julesalat. Det er helt egoistisk, at jeg gerne vil være med på julebordet til din juleaften ;o Min gave til dig. Som jeg håber vil få dig til at tænke på taknemlighed og overbevisningskraft om, at du er en del af det sunde alternativ.

Håber det vil bringe glæde og hygge, og fastholde motivationen for de sundere valg.
Husk du er din egen helsemester og at det er dig, der ved bedst.

Jeg ønsker alle en glædelig jul.
Mads Bo

Læs mere

Søde, men sunde juleopskrifter

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud