• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Mød Carl, en mand der renser sit drikkevand - både for smagens og helbredets skyld.

“Vi bor i det måske mest digitaliserede land. Det kræver ikke mange klik på computeren for at finde information om vores drikkevand. Svaret ligger jo lige for,”

                                          - Carl 77 år


Carls interesse for vores drikkevand startede i hans ungdom, da han boede på kollegium i midten af København med en, der læste til kemiingeniør. De snakkede meget om luftforureningen og hans  medstuderende installerede en luftrenser på sit værelse. “Jeg syntes nok, at han var lidt speciel dengang, men det var alligevel spændende. Da han også begyndte at tale om den ringe vandkvalitet, blev jeg yderligere opmærksom,” fortæller Carl.

Bopælsskifte satte skub i hans skepsis

Nogle år senere flyttede Carl tilbage til Frederiksberg, hvor han er født, og her måtte han erkende, at hans medstuderende havde ret i, at vandkvaliteten kunne være bedre. Vandet smagte ikke særlig godt, og det var alt for kalkholdigt. Så vidt han husker var vandets hårdhed omkring 20 dh ifølge kommunens oplysninger. Carl begyndte derfor at koge sit vand for at udfælde kalken og rense det. “Det var i slutningen af 70’erne, så der var ikke rigtig andre muligheder,” forklarer han og tilføjer, at hovedstadsområdet får vand fra Sydsjælland, hvor vandet er meget kalkholdigt. “For mange mennesker er det bare en vane at drikke vand fra vandhanen, hvis de er tørstige. Der er ikke så mange mennesker, der forholder sig til, hvordan det egentlig smager, men når de først har smagt blødt og rent vand, er de færreste i tvivl om, hvad de foretrækker,” siger han.

Osmose vandrens med OsmoFresh

Siden dengang er medierne blevet meget mere opmærksomme på vandkvaliteten p.gr.a. forureningen af grundvandet fra nedsivende affaldsstoffer, så da Carl så, at High on Life lancerede en vandrenser til hjemmebrug, var han ikke i tvivl. Han ringede til High on Life og bestilte en OsmoFresh vandrenser, fordi han tænkte, at den måtte være løsningen på hans vandproblem. Det er et tysk kvalitetsprodukt, og den har han ikke fortrudt. Tværtimod, så bruger han den hver dag ikke kun til drikkevand, men også i forbindelse med madlavning etc. Han synes, at det smager bedre, og at det er meget tilfredsstillende at vide, at det vand, han drikker, er rent.

Hele vejen rundt om sundheden

Carl prioriterer generelt sin sundhed højt. Han er lektor emeritus, men stadig aktiv inden for flere områder. “Jeg har et meget stillesiddende arbejde, og nogle dage kan jeg sidde i mange mange timer uden at få bevæget mig ret meget. Det går ikke kun ud over fordøjelsen – det belaster simpelthen kroppen alt for meget, og det går ikke,” siger han. Men så stødte han i 2019 på High on Life og blev inspireret af budskabet om at leve sundt og passe på sin krop. “Jeg begyndte at lave smoothies og drikker hver dag lidt over 1 liter smoothie, fordi jeg har fået det meget bedre efter, at jeg er begyndt på det,” fortæller han. “Det vil andre også have glæde af – især hvis de har stillesiddende arbejde,” mener han.

Udover at drikke smoothies følger han interesseret med i Mads Bos gode råd og vejledninger til et sundere liv med mere motion og en sundere og enklere kost. “Hvis man kan lave så lækre retter, så nemt og hurtigt, så er der ikke nogen undskyldning for ikke at gøre det,” siger han.

Carls morgensmoothie

  • 3 gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 appelsin
  • Renset vand
  • En spiseskefuld god olivenolie

“Mange, der kommer på besøg, tænker måske, at jeg har mange køkkenmaskiner, når de ser mit køkken, men for mig handler det om at kunne lave sund og varieret mad så let og ubesværet som muligt. Der skal være en udfordring i det, men den må ikke være så krævende, at man ikke får det gjort. Så ender det med for mange ostemadder,” griner han. “Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er begejstret for Mads Bos opskrifter og hans måde at lave mad på. Jeg skylder ham en stor tak for den inspiration, det har været at følge ham,” slutter Carl.

Relaterede produkter