• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 499 DKK

Mandelsmør
Hjemmelavet mandelsmør opskrift

(1 stemme)

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Det rene guf. Du skulle prøve det på knækbrød eller ovenpå pandekager. Mandler er rige på sunde fedtsyrer og kostfibre der frigives når de blendes.Rent sundhedsmæssigt er mandler blodsukkerstabiliserende og indeholder både magnesium, kalk og E-vitamin.


Velegnet i kager, smoothies, oven på havregrøden eller som smørepålæg. 


Find flere opskrifter du kan lave på din Vitamix i min bog ”PowerBlending” – Verdens hurtigste fastfood.

Tilberedningstid: 10 minutter

Ingredienser

  • 500 g mandler
  • 1 dl kokosolie
  • 1/2 tsk salt

Fremgangsmåde

  • Fremgangsmåde:
  • Rist mandlerne på en pande uden fedtstof. Alternativt kan du komme dem på en bageplade og give dem 30 min. i ovnen ved 150 grader varmluft. Lad dem køle en smule ned og kom dem, sammen med de øvrige ingredienser, i blenderen. Blend ved højeste hastighed og brug tamperen i 4-5 minutter. Der skal arbejdes for det og tricket er at have tålmodighed.
  • Jo længere tid du blender, jo findere en struktur vil du opnå. Optimalt når du til det stadie, hvor kniven selv trækker massen ned og tamperen derfor bliver unødig.
  • Vær opmærksom på, at mandelsmøren godt kan blive vældig varm og begynde at ryge hvilket er helt ok.
  • Hvis du ønsker en fin lys smør, kan du vælge at smutte mandlerne før de kommes i blenderen.
  • Opbevares i en lufttæt beholder som VacuCraft på køl. Det kan også fryses til længere opbevaring.
  • Ønsker du en mandelsmør uden kokosolie, kan dette sagtens lade sig gøre. Brug da 600 gr mandler, og vær opmærksom på at du måske skal blende i længere tid og bruge tamperen lidt mere.
  • Se video her: