• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 499 DKK
  • 120 dages returret

Mandelmælk
Plantemælk med mandel

(2 stemmer)

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Mandelmælk er pakket med kalcium, kalk, omega 3 fedtsyrer, enzymer og proteiner. Det er yderst basedannende og en fantastisk erstatning for almindelig komælk, hvis man ikke tåler dette – eller ikke ønsker at indtage det.


Jeg bruger det ofte som base til mine smoothies. Ønsker du at lave så meget, at du også kan gemme noget, dobler du selvfølgelig blot opskriften. Hvis du vil lave ren, filtreret mandelmælk, kan du presse det gennem en nylonstrømpe. Jeg kan godt lide mælken med det hele, da man derved også får nogle af de gavnlige fibre fra mandlerne. Du kan også lave mælken af sesam- eller solsikkekerner, hasselnødder eller andre rå nødder.


For at variere smagen kan du med fordel tilsætte kakao eller vanilje.


Du finder opskrifter på forskellige typer af plantemælk i min seneste bog 'Verdens grønneste juicer og smoothies'.

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • ½ l vand
  • 1 knivspids salt
  • 3 tørrede dadler uden sten eller en spsk honning

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienser i blenderen og blend 2-3 minutter.
  • Filtrer mælken, eller drik den som den er.

Saftigt tip!

Den normale holdbarhed i køleskab er tre dage i en lukket beholder.