• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 499 DKK
  • 120 dages returret

Lakridsrodspulver VS Engelsk Lakridspulver

Lakridsrodspulver VS Engelsk Lakridspulver

Da jeg ynder at bruge mange smagsgivere i mine smoothies, her iblandt engelsk lakridspulver, bliver jeg ofte spurgt om forskellen på engelsk lakridspulver og lakridsrodspulver. 

Og lad mig starte med at sige, at der er ret stor forskel. Lakridsrodspulver er meget simpelt lavet af tørrede og pulveriserede lakridsrødder, mens den engelske lakrids (eller rålakridsen) består af inddampet saft fra lakridsrødderne. Denne saft bliver til en slags koncentreret sirup, som efterfølgende tørres til pulver. Slutresultatet smager ca. 4 gange så meget af lakrids som lakridsrodspulver. Så er du lakridsfan som mig, vil jeg anbefale dig at gå efter de rene varer, nemlig den koncentrerede rålakrids. Også kaldt engelsk lakridspulver.   

Udover den fantastiske smag, som faktisk er 50 x sødere end sukker, har lakrids også gode effekter på vores krop.  Faktisk har lakrids været anvendt medicinsk i mange tusinde år. Blandt andet mod inflammation, hormonelle ubalancer og fordøjelsesbesvær.

Men selvfølgelig skal vi ikke gå amok i lakrids dag ud og dag ind, da det bl.a. kan gå ud over blodtryk og knoglesundheden.  

Som med alt andet i denne verden handler det om variation.

Smoothie med lakridspulver: Kong Fu

Sund snack med lakridspulver: Mandel-mums