• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 499 DKK
  • 120 dages returret

Kakaomælk med sesamfrø
Glutenfri kakaomælk på sesam

(1 stemme)

Hvad synes du om denne opskrift?

Klik på stjernerne for at bedømme

Hvem elsker ikke et glas iskoldt kakaomælk? Og så endda helt uden at nogle dyr har lagt patter til. Denne kakaomælk er baseret på sesammælk, men kunne ligeså godt være lavet på hampefrø, havre, quinoa eller mandler.

Tilføjer du en smule kokosolie, får du en lidt mere fed version. Og du kan også selv eksperimentere videre med kanel, vanilje og kardemomme. Bør drikkes med det samme, det ville jeg have gjort.

Du kan med fordel lægge sesamfrøene i blød natten over. 

Find flere opskrifter du kan lave på din Vitamix i min bog ”PowerBlending” – Verdens hurtigste fastfood.

Portioner: 2-3 personer
Tilberedningstid: ca. 50 sekunder

Ingredienser

  • 1 dl sesamfrø
  • 8 stk tørrede dadler uden sten
  • 3-4 tsk kakaopulver
  • 0,6 liter koldt vand
  • 1/2 tsk salt

Fremgangsmåde

  • Blend alle ingredienser ved højeste hastighed i ca. 50 sekunder eller brug smoothieprogrammet.
  • Overvej at si mælken, hvis du ønsker en helt fin og ren kakaomælk.
  • Tilføj isterninger til glasset og server eventuelt kakaomælken med sugerør.
  • Serveres i glas med et miljøvenligt sugerør fra fx. VacuCraft. Lavet i rustfristål og helt igennem fri for kemikalier og mikroplast.
Denne opskrift er vegansk og glutenfri.