Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Juicemesterens favorit juicemaskine

Juicemesterens favorit juicemaskine

JUICEMESTERENS FAVORIT JUICEMASKINE

Vælg den rigtige juicemaskine – Juicemesterens anbefalinger til valg af slowjuicer og saftcentrifuge.

Du kan i nedenstående læse om mine erfaringer og anbefalinger når det kommer til valg af bedste juicemaskine 2019. Uanset om du er på udkig efter en saftcentrifuge eller slowjuicer.

Bedste juicemaskine 2019, juicemesters eget valg:

Testvinder i slowjuicer kategorien: Witt by Kuvings C9640

Testvinder i saftcentrifuge kategorien:  Philips HR 1869/80

Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i, hvilken juicemaskine man skal investere i.
Hvilken en passer bedst til dine behov og smag, og hvilken leverer det bedste resultat. Kigger man bare lidt rundt på nettet, bliver man nemt rundtosset og kæmpeforvirret, da fordele og ulemper ofte flyder sammen. Der findes et hav af modeller og udvalget fra de enkelte producenter kan næsten være umuligt at skelne ad. Hvilke test er valide og med hvilken baggrund og ingredienser er testen lavet.

Jeg har sagt det mange gange før, men netop det at vælge den rigtige juicemaskine kan være afgørende for, om du får den brugt og dermed meget vel være en af de vigtigste investeringer, du nogensinde foretager dig.

Med en god juicemaskine, og det være sig uanset om du er til en saftcentrifuge eller en slowjuicer, kan du simpelt og let få hovedparten af de frugter og grøntsager, som du behøver. Friskpresset juice er utrolig let at optage og derfor en nem måde at tilføre kroppen store mængder vitaminer og mineraler på. Vælg økologisk frugt og grønt og gør det selv, så undgår du helt underlige og unødvendige tilsætningsstoffer.

Som tidligere automekaniker er jeg mere end bekendt med, at godt håndværk kræver godt værktøj. Og med mere end 15 år på juicebagen har jeg gjort mig rigtig mange erfaringer med saftigt udstyr og testet på den anden side af 100 juicemaskiner. Testet med alt fra trævlede grøntsager som bladselleri og hvedegræs, til bløde æbler og saftige appelsiner og ikke mindst med hårde rodfrugter.

Jeg har juicet for flere mennesker end du kan tælle til og ved, hvad det vil sige at stå alene derhjemme i køkkenet og producere juice til alle aldre, inden vi skal ud af døren.

En juicemaskine skal i min verden være let at bruge (stort indføringsrør), nem at rengøre, være effektiv og behandle juicen så nænsomt som muligt, og ikke mindst udnytte de friske frugter og grøntsager bedst muligt. Designet må gerne være lækkert, men da det er smag og behag, drejer det sig i sidste ende om resultatet.

Her får du mine 2 favoritter, Philips 1869/80, saftcentrifugen til dig, der har travlt, og Witt by Kuvings C9640, det bedste af det bedste indenfor slowjuicer-kategorien. De har været med mig i en del år snart, så jeg kan sige, at selv på krævende foredrag og messer leverer de flydende vitaminer i timevis.

Philips HR1869/80
- en fantastisk begyndermaskine og god til dig, der har travlt.

Denne fantastiske maskine har fulgt mig længe. Den er hurtig og effektiv og i en overkommelig prisklasse.
Den har en høj udnyttelsesgrad på ca. 65%, som er det punkt, man let kan blive snydt på, da ikke alle maskiner i den prisklasse har en så optimal udnyttelse af frugt og grønt. Det er det indvendige, der tæller, lidt som hos os mennesker.

Det er ikke den nyeste model fra Philips, men efter min mening stadig den bedste.

Den kraftfulde 900W motor sikrer, at du kan presse selv de hårdeste ingredienser helt uden, at du skal finsnitte alt før brug. Philips HR 1869/80 har 2 hastigheder – én til bløde og én til hårde frugter og grøntsager, samt et ekstra stort påfyldningsrør, så der også er plads til fx. hele æbler.

HR1869/80 kommer med det smarte og innovative QuickClean-system, som sikrer, at du på ingen tid kan rengøre din juicer. Du skal blot hælde et glas vand i påfyldningsrøret, trykke på knappen og lade maskine gøre resten. Dermed ikke sagt at sien ikke kan trænge til en grundig skrub indimellem. Alle plastdele kan også gå i opvaskemaskine, skulle den trænge til den helt store tur.

Absolut en brugervenlig maskine uden unødige funktioner, som de fleste alligevel aldrig bruger.

Witt by Kuvings Slowjuicer C9640
perfekt til dig, der vil have det bedste af det bedste

Modellen er efterfølgeren til den tidligere model C9600 fra samme mærke. Maskinen har dog været igennem en opgradering både på designet og presseteknologien. Især det forbedrede udgangshul har gjort det nemmere, når der skal juices trævlede ingredienser som bladselleri eller ingefær.

Det store indføringsrør er bevaret, så du stadig kan juice store stykker grønt. Alt i alt er processen blevet lettere at gå til og du kan juice hurtigere og med mindre omtanke end tidligere.

En slowjuicer kværner/tygger sine frugter og grøntsager kontra en saftcentrifuge, der slynger og opvarmer en smule. Derfor er processen simpelthen mere nænsom.

En af mine yndlingsfordele ved slowjuiceren C9640 er, at du kan nøjes med at juice 2 gange om ugen, hvis du blot opbevarer juicen under vakuum, fx i VacuCraft-beholder, og på køl. Du får en super lækker juice uden pulp og en udnyttelsesgrad på op til 70%, hvilket for mig gør den til den bedste slowjuicer på markedet.

Maskinen kommer desuden med en drypstop-funktion, der sikrer, at den ikke står og drypper på køkkenbordet, når man fjerner beholderen. Maskinen er desuden støjsvag og derfor også nem at bruge sammen med børn.

De fleste køkkenmaskiner kræver lidt rengøring og mange ser det som et evighedsprojekt. Jeg har dog, helt uden at skynde mig, lavet en video, hvor jeg gør det på knap 2 minutter og det kan efter min bedste overbevisning tage næsten lige så længe at rengøre et ildfast fad.

Alt nyt tager tid at indføre som en fast del af hverdagen. Men med en af mine 2 favoritter er du hjulpet godt på vej til et sundere, lettere og mere energifyldt liv.

 

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud