• Fragt kun 29 DKK
  • Fri levering fra 499 DKK

Juicemesterens favorit blender

Juicemesterens favorit blender

Juicemandens favoritblender

Vælg en Powerblender

Der findes et hav af blendere på markedet. De findes i mange forskellige prisklasser, lige fra helt billige til et par 100 kroner og op til mange, mange tusinde kroner. Hvilken der passer bedst til dig kommer meget an på, hvilke behov du har. For mig skal jeg kunne lave meget mere end bare en jordbær/banan-smoothie. Det kan være noget af en labyrint at finde rundt I når man skal finde den rigtige blender. Jeg anbefaler at du går efter en powerblender, grunden til at jeg gør dette er fordi jeg bruger min blender til meget mere end bare smoothies. Jeg laver en masse forskelligt mad på min blender, lige fra dressinger, bagværk, supper til meget mere.

Tamper

En powerblender kommer ofte med en tamper, en tamper er en stav, som du kan bruge til at presse ingredienserne ned mod kniven med. Hvis denne ikke følger med til en powerblender, så kan du lige så godt lade være med at købe en powerblender. Staven gør at du kan lave tykke blends som hummus eller at du kan lave din egen lækre sorbet fra udelukkende frosne ingredienser.

Kande

Jeg vil anbefale, at du vælger en blender med en hård plastikkande til - gerne BPA-fri. En glaskande går ikke godt i spænd med en powerblender, og nu tænker du sikker ”hvorfor gør den ikke det?” En glaskande kan ikke holde til de store skift i temperaturerne, husk på at du gerne skulle kunne lave både is og suppe i samme blender. En glaskande er tung og uhåndterbar og hvis du risikerer at tabe eller vælte den så er der en meget stor risiko for at den splintres. Disse ting er ikke problemer du har, hvis du vælger en powerblender med en hårdplastik kande.

Kobling

Koblingen mellem motoren på din blender og kanden skal være af metal/stål. På mange blendere – også nogle powerblendere – er koblingen lavet af plastik, men man kan næsten sige sig selv, at hvis kniven er af stål, hvorfor skulle koblingen ikke også være det? Det er den der skal trække kniven rundt uanset hvilken modstand kniven møder. Friktionen gør også koblingen kan blive brændende varm, og det holder en plastikkobling ikke til i længden.

Motorkraft

Som tidligere automekaniker er jeg ret begejstret for idéen om at ydelsen for køkkengrej omregnes i hestekræfter, men husk på, at hestekræfter og Watt ikke siger meget om blenderens kraft og effektivitet i sig selv. Det handler nemlig om finmekanik, udnyttelse og optimering. Mange producenter reklamerer med at deres produkter kører så og så mange omdrejning, men det er kun lige indtil, du kommer noget i kanden. Med andre ord, er det ingen sag at fise op ad en bakke, men hvad sker der, når der efterspændes en trailer fyldt med gulerødder?

Vitamix

Jeg har i 16 år benyttet mig af powerblendere fra Vitamix. En Vitamix er en super kraftfuld blender som aldrig har skuffet mig. Det er kvalitet som ikke kan splittes ad. Min første Vitamix var en Vitamix TNC 5200, som stadig kører den dag i dag. Og det er først sidste år at de er stoppet med at producere denne vidunderlige model. Heldigvis er der kommet ikke bare en mere flere afløsere, som også er fantastiske og her afhænger det af ens behov hvilken en der er den rette for dig.

Det der gør at jeg virkelig elsker min Vitamix er at der medfølger tamper til alle modeller. Kanden er støbt i hård BPA-fri plast. Faktisk er kanderne lavet af Tritan-plast som også er det man fremstiller fly vinduer af. Koblingen på en Vitamix er af metal, men er samtidig designet sådan, at hvis din Vitamix bliver udsat for vold og overlast så hopper koblingen fra, sådan motoren ikke tager skade. En Vitamix kommer med 2 eller 2,2 hestekræfter og holder den samme høje hastighed uanset hvilke ingredienser du presser ned i kniven. 

Vitamix Ascent-serien

Vitamix har lanceret en topmoderne serie, hvor der er tænkt på din bekvemmelighed hele vejen igennem og serien er fremtidssikret. Vitamix Ascent serien fås i 3 forskellige modeller: A2300i, A2500i og A3500i. Alle modellerne kommer med en stor og rummelig 2 liters kande, de har kandegenkendelse, sikkerhedsstop og en nyt lækkert design. Hos mig selv har jeg en A3500i stående i mit køkken og benytter ofte en A2500i i mine videoer da det er lettere for mig at betjene en blender med manuelle knapper når jeg står bagved blenderen og ikke kan se fronten. Hvor A3500i har et lækkert touch display, men for at betjene det skal jeg se på det.

A2300i kommer uden programmer, A2500i har 3 programmer (Smoothie, Supper & Is) og A3500i kommer med hele 5 programmer (Smoothie, Suppe, Is, Dip/Puré & Rengøring). Til Ascent-serien kan du købe de lækre blenderkopper og blenderskåle.

Blenderkoppen hjælper dig når du er på farten, så du hurtig kan blende en smoothie direkte i koppen, eller blenderskålen hvis du skal lave en din egen marinade, krydderblanding eller dip.

Explorian E310

Vitamix lancerede for kort tid siden deres mere "økonomiske" model. Explorian E310 er faktisk en redesignet Vitamix TNC 5200. Der er en 2 HK motor, der er manuelle og simple knapper og så kommer den med en 1,4 liters kande som gør den rigtig god til dem der bor alene eller ofte laver små portioner. Blender fylder nemlig ikke helt lige så meget.
Lad dig ikke skræmme af dens mindre kande og de 0,2 HK mindre end Ascent-serien. Du kan stadig lave lækker sorbet og smagfulde suppe - det er bare i mindre portioner.

Så der har du det. 
Jeg benytter selv en A3500i hjemme hos mig som med dens rustfrie børstet ståk kabinet lige en lækker industrimaskine hjemme i køkkenet.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud