Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Hvor meget juice må man drikke?

Hvor meget juice må man drikke?

For meget og for lidt. Hvad er den rette mængde?

Det er et spørgsmål, som jeg bliver stillet rigtig tit. Mange er bange for at drikke for meget juice – andre er bange for at drikke for lidt. Lad mig med det samme sige, at der ikke findes nogle specifikke anbefalinger i forhold til dagligt indtag af friskpresset juice.

Har du læst bestselleren High on Juice? Ellers kan du finde den her.

MEN jeg vil råde dig til at overveje: er det normalt at spise denne mængde frugt eller grøntsager? Det vil jo på ingen måde være særlig normalt at spise 11 appelsiner, ½ ananas, 4 kiwier og 5 æbler. Hvis al denne flydende energi ikke bliver 'brændt af', vil kroppen lagre den overskydende energi til senere brug - hvilket vi vist er nogle stykker, der ikke er videre begejstrede for. Hvad den rette mængde er for dig, afhænger i høj grad også af din størrelse og dit aktivitetsniveau.

Personligt drikker jeg ca. ½ liter dagligt. Vi skal huske, at et lille glas dagligt bliver til rigtig meget over tid, og at bare fordi noget er godt, er det ikke ensbetydende med, at rigtig meget, er rigtig godt - vi er jo ikke i USA.

Jeg vil aldrig anbefale at drikke mere end 0,4-0,5 liter juice på én gang, da meget tyder på, at vi simpelthen ikke kan optage mere. Så drikker du mere end 0,5 liter juice dagligt, kan det derfor være en rigtig god ide at fordele det over dagen og f.eks. drikke juicen morgen og eftermiddag.

Drikker du store mængder juice, er det særlig vigtigt, at det er grøntsagerne, du går efter, da frugtjuice har en negativ effekt på vores blodsukker. Optimalt set skulle vi drikke rene grøntsagsjuicer, men det vigtigste er nu engang, at det smager godt, så vi glæder os til at drikke det. Derfor anbefaler jeg et forhold, der hedder 80 % grøntsager og 20 % frugt.

Husk, at du er eksperten i dit liv, og du ved hvad der er bedst for dig.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud