Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Forord til 'Verdens grønneste juicer og smoothies'

Forord til 'Verdens grønneste juicer og smoothies'

Forord til bogen ' Verdens grønneste juicer og smoothies'

- af speciallæge Anna Iben Hollensberg

 

Glæd dig til denne bog! 

Den er fuld af saftig inspiration og motiverende vinkler til for alvor at få de grønne sager ind i dit liv og i din hverdag. Med bogen ved hånden har du mulighed for at blive energifyldt og strammet op både indeni og udenpå. Det er nemlig, hvad levende mad gør ved os.

Grøntsager har det hele! Alle de vitalstoffer, vi som mennesker har brug for, findes i planter: byggesten til vores celler, enzymer, antioxidanter, plantehormoner og et hav af aktive stoffer, der effektivt påvirker samtlige af vores indre systemer. Alle disse vitalstoffer fortæller Mads Bo om i bogen her, hvor inspiration og information smelter sammen og bliver til en let håndgribelig vejviser i at opnå en grønnere og langt sundere livsstil.

Vi ved mere om, hvad vi spiser
I takt med, at vi er blevet bedre i stand til at undersøge, hvad vores forskellige fødevarer indeholder, har vi opnået en større viden om, hvad vi putter i kroppen samt effekten af det. Samtidig har udbuddet af fødevarer, og dermed vores spisevaner, ændret sig voldsomt over de sidste generationer. I den vestlige verden ser vi et tydeligt og fortsat stigende sygdomspres i befolkningen blandt voksne såvel som børn. Med den tendens følger et øget forbrug af medicin og deraf stærkt øgede udgifter til sundhedsvæsenet. Den tendens bør og skal vendes.

Sundhedsvæsen eller sygdomsvæsen?
Det er vigtigt at være klar over, at det ikke er sundhedsvæsenet eller dets ansatte, der giver os det sunde liv. Det gør vi selv! Det, vi gør ved os selv hver eneste dag, giver grunden og bunden til at blive – og forblive – stærke og robuste. Sundhedsvæsenet går først i aktion, når tingene er så fremskredne, at der skal behandling til – når noget er galt. Derfor er sundhedsvæsnet dybest set ikke et sundhedsvæsen, men et sygdomsvæsen. Sundhed er alt det, der sker, før tingene går galt. Længe før. Sundhed er den hverdag vi har, det liv vi lever - og den mad vi spiser. Som mennesker er vi derfor i bund og grund vores eget sundhedsvæsen.

Kvaliteten der blev væk
Store dele af menneskeheden trives ikke på en vestligt orienteret, industrialiseret kost med raffinerede, forsimplede og herefter pimpede fødevarer. Det er overvældende tydeligt. Problematikken afspejles i de stigende kurver for fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kræft, psykisk mistrivsel, kroniske smerter, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme osv. Disse lidelser har alle et væsentligt afsæt i kvaliteten af de fødevarer, vi putter i munden og bygger vores kroppe på. Effekten af dårlige byggesten forstærkes af en stillesiddende livsstil kombineret med den lange række af miljøbelastende stoffer, vi har omkring os - og inden i os.

Start med en grøn juice
Det kan virke uoverskueligt at ændre spisevaner. Men det er faktisk ligetil. Og der er så mange gode grunde til at fylde grønt i glassene. Som hovedregel får vi alt for få grøntsager. I Danmark er anbefalingen 600 gram, imens den andre steder i verden er 900-1000 gram. Virkeligheden er, at vi danskere ligger langt fra de 600 gram.

Mit enkle råd er derfor: Start dagen med at få en grøn juice eller smoothie indenbords. I hvert fald alle de dage, du kan. Det er det første og det vigtigste skridt. At tilføre turbo-brændstof kan mærkes og gør dig mæt i lang tid. Og vigtigst – så giver det overskud til næste trin. Alt det fortæller Mads Bo om i bogen.

Med grønne juicer eller smoothies får du let ½ – 1 kg grønt dagligt, som giver dig et helt andet råderum til den mad, du spiser resten af dagen. Det giver bedre plads til et glas rødvin, rullesteg med svesker, eller hvad du nu er vild med.

I min klinik bruger vi maden som medicin. Vores tilgang hviler på den klassiske naturmedicin og den nyere functional medicine, som er baseret på viden om, at det er i maden, alle cellers opbygning og styrke starter. Jo mere kropsvenligt, du spiser, des mere styrke får du. Derfor har Mads Bos bog med fokus på det grønneste af det grønne været savnet. Den er oplagt at bruge i køkkenet hver eneste dag. Her får du al den viden, du har brug for, til at stå stærkt og få mod på at lege med de grønne sager.

 

God appetit, god helse – og skål!

PS: Og så har planteverdenen i øvrigt ét ekstra aspekt; lysenergien. Lysenergi er planternes evne til at optage og bruge foton-energi fra solen, som har en direkte og målbar effekt på os mennesker, når vi spiser rå planter. Det er et felt, vi endnu kun er i begyndelsen af at sætte på formel og gøre håndgribeligt, men det er på vej.

Køb bogen her: 

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud