Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Få en smuk gylden farve UDEN sollys

Få en smuk gylden farve UDEN sollys

Drop solcreme og langtidsstegning på stranden i sommermånederne. Vil du have en flot, gylden og sund glød, skal du i stedet fyre op under dit indtag af frugt og grønt. Det viser en undersøgelse, som oveni købet dokumenterer, at du endda bliver mere tiltrækkende end dem, der får deres kulør fra solbadning, når du spiser sundt.

”Godt nyt til dig, der ikke orker at ligge time efter time på en solseng for at opnå en kulør, som alligevel er stærkt aftagende få dage efter, at ferien er slut” – Mads Bo.

Heldigvis tyder flere og flere studier på, at du kan opnå et mere effektivt resultat gennem det, du spiser. Ved at spise og ikke mindst drikke en masse friske grøntsager og frugter kan huden opnå en mere skøn, sund og strålende gylden farve. 

En ny undersøgelsen, der blev publiceret i tidsskriftet Evolution and Human Behaviour viser, at mennesker hvis kost er rig på frugter og grøntsager har en tydeligt mere gullig og kulørt hudfarve. Dog var forskerne i tvivl om, hvorvidt hudfarven blev opfattet anderledes end den farve, man får ved at ligge og stege i solen. Derfor bad de deltagerne om at se på fotos af 51 forskellige ansigter, hvis hudfarve de kunne justere ved at gøre dem enten mere gullige, solbrune eller mere blege. Det viste sig, at personerne med de mest gullige ansigter scorede højst: ”Vi fandt ud af, at når folk skulle vælge, om de bedst kunne lide hudfarver forårsaget af solbadning eller hudfarver forårsaget af carotener (farvepigmenter) fra frugt og grønt, foretrak de sidstnævnte,” siger undersøgelsens ledende forsker Dr. Ian Stephen fra School of Psychology, University of Nottingham.

Blend og juice dig til smukkere hud
Hvilke frugter og grøntsager virker så bedst? Svaret er, at umiddelbart gælder det om at gå efter de farverige og carotenholdige planter som f.eks. bladgrønt, peberfrugter, tomater, søde kartofler, rødkål, meloner og diverse bær. Vigtigt er det dog at sørge for variation i, hvad du indtager.  

Hvor meget skal man spise, og hvor lang tid går der, før forskellen er synlig? En undersøgelse foretaget af Ross Whitehead viser, at man kommer langt med 3-4 stykker frugt og grønt om dagen i ganske få uger. Og som den dedikerede juice- og smoothiemand jeg er, vil jeg altid anbefale en god juicer eller blender, da man med lethed øger sit indtag af frugter og grøntsager med langt over 100%. En stærk juicer eller blender er med andre ord genvejen til flere rå og uspolerede planter. Den helt store bonus er, at du kan bære den smukke og tiltrækkende kulør hele vinteren – også selvom du bor i Danmark – og faktisk med en mere tiltrækkende glød end de mennesker, som får deres kulør fra solens stråler. Og de negative bivirkninger? Ja, dem er der ikke mange af.

Mangler du inspiration til opskrifter kan du finde et hav her på siden eller blandt mine bøger High on JuiceHigh on SmoothiesSuper grønne juicer og smoothiesVerdens grønneste juicer og smoothies...

Sidst, men ikke mindst, kommer den smukke glød også ud gennem dine øjne. Så husk at elske dig selv og bær et smil, den glød kan ses på flere kilometers afstand.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud