Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

En særlig hyldest til de grønne proteiner

En særlig hyldest til de grønne proteiner

Vi lever i en meget proteinfikseret verden. 

Det vælter med proteinbarer, proteinpulver og proteinshakes, og vi får tudet ørerne fulde om, at vi skal spise kød, så vi kan få vores proteiner. Sandheden er, at vi mennesker overhovedet ikke har brug for proteiner. Vi har brug for det, proteinerne er opbygget af, nemlig aminosyrer.

Den menneskelige krop kan ikke bruge et fremmed protein fra f.eks. et dyr. Derfor bliver kroppen nødt til at spalte dette protein til små aminosyrer, som så efterfølgende kan benyttes. Lad os se nærmere på, hvad det er, der sker, når vi spiser kød.

Du fanger kødet på gaflen, tygger kødet, synker kødet, og derefter starter en meget energikrævende spaltningsproces, hvor proteinet omdannes til små aminosyrer. Disse aminosyrer optages gennem tarmslimhinden og sendes direkte ud i blodbanen, hvor de celler, som har brug for aminosyrer, 'hapser' det, de har behov for, så de kan fremstille deres egne proteiner. 

Den gode nyhed er, at alle friske frugter og grøntsager også er fyldt med aminosyrer... lige indtil du begynder at koge og tilberede dem. Ved at vælge proteiner fra planteriget får du simple, rene og uspolerede aminosyrer, som kræver meget mindre 'arbejdskraft' for din krop at omsætte. Skulle jeg bygge et nyt hus, ville jeg foretrække nye og fine mursten. Når du omsætter proteiner fra kød, svarer det til at købe rester fra gamle nedrevne huse, bruge store ressourcer på at rense alle murstenene med en murerhammer, og derefter begynde at bygge. Det vil kræve masser af energi og efterlade en del skrot og ubrugelige rester. 

Men hvor meget protein har vi behov for?

Vores proteinbehov er selvfølgelig meget forskelligt, men umiddelbart siger min logik mig, at det tidspunkt, vi har brug for allermest protein, er, mens vi er små babyer, hvor vores krop vokser allermest. Derfor må det være relevant at se på, hvor meget protein vi finder i modermælk. Svaret er ca. 3-5 %, hvilket i store træk svarer til at spise en banan. Det er således ikke svært at dække sit behov for protein. Nedenstående citat er fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen:

”Det er en udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få dækket sit behov for protein, hvis man spiser vegetarisk. Den samlede proteinkvalitet fra plantefødevarerne er omtrent lige så god som proteinerne fra de animalske fødevarer, forudsat at man spiser flere forskellige vegetabilske fødevarer i dagens løb.”

Kan vi få for meget protein?

Bare fordi noget er godt i små mængder, er det ikke ensbetydende med, at mere er bedre - og slet ikke når vi taler om proteiner. Det samme gælder i alle livets andre forhold. Måske du er bekendt med udtrykket ’Less is more’. Selv ilt, det vigtigste næringsstof på planeten, kan vi få for meget af. Hvis du fik ren ilt i mere end to uger, ville du blive alvorligt syg. Det samme gælder for vand. Det er sindssygt vigtigt, men drikker du 10 liter om dagen, vil du meget tænkeligt dø af det. Det samme princip gælder for kulhydrater og et hav af andre ting.    

Personligt har jeg sjældent mødt nogen, der fik for lidt protein. Til gengæld har jeg mødt rigtig mange, som får for meget protein, især fra kød. Professor W. A. Walker fra Harvard School of Public Health udtaler, at ufordøjede proteinrester kan blive optaget i blodbanen og forårsage alle mulige former for allergier. Får du for mange proteiner, kan det også gå ud over dine nyrer og din lever. Derudover forskyder det syre-base-balancen i en sur retning, hvilket øger behovet for calcium, magnesium og andre basiske mineraler til at neutralisere syren.

For meget protein, specielt animalsk protein, kan også belaste dit lymfesystem. Lymfesystemet er kort fortalt kroppens renovationssystem. Det hjælper bl.a. med at transportere affaldsstoffer ud af kroppen. Desværre er det et meget langsomt arbejdende system, som ikke har et højt iltindhold, da det ikke har sin egen blodforsyning. Så her kan vi altså ende op med et fremmed protein, der bevæger sig langsomt i et iltfattigt miljø. Dette setup er efter min mening den direkte vej til sygdom.

”Forud for praktisk taget alle former for kræft er der en alvorlig overbelastning af lymfesystemet. Overalt, hvor bortledning af lymfen gennemgående er mest utilstrækkelig, viser kræftsvulsterne sig først.” Andreas Moritz i bogen 'Kræft er ikke nogen sygdom – det er en overlevelsesmekanisme'.

”Vi er nu mere end nogensinde sikre på, at man øger risikoen for at få tarmkræft ved at spise forarbejdet kød, og det er derfor, at WCRF anbefaler, at man undgår at spise det,” Professor Martin Wiseman, som er rådgiver for WCRF (World Cancer Research Fund).

The American Cancer Society har to helt fundamentale anbefalinger til at undgå kræft, og de lyder som følger:

  1. Spis flere plantebaserede fødevarer.
  2. Spis mindre kød.

Hvis du nyder en juleand en gang om året, spis den. Hvis du godt kan lide din mors hjemmelavede frikadeller, spis dem. Det, jeg håber du har fanget, er, at vi ikke behøver kød, det er ikke livsnødvendigt. Faktisk vil jeg mene, at vi finder pænere, renere og bedre byggematerialer i grøntsagsafdelingen - i form af uspolerede aminosyrer. Dette gælder især, når vi drikker dem i form af juicer og smoothies og dermed undgår at opvarme aminosyrerne.  

Hvis du alligevel ønsker at supplere din kost med et proteinpulver, vil jeg anbefale et råt og vegetabilsk proteinpulver. Det produkt, jeg anbefaler, hedder Plantforce og kan købes i helsekostbutikker.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud