Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. til GLS Pakkeshop eller Erhverv

Det ligner mad

Det ligner mad

Grøntsager, kødpålæg og færdigretter er ikke, hvad de har været. 

Køer er blevet mælkemaskiner og industrien insisterer på, at overdrevne mængder af mælk og kød er godt for os. Vi har smadret vores smagsløg med næringsfattige madvarer, og det har seriøse konsekvenser for vores sundhed og miljø. Vi lever i en verden, hvor det ofte er lettere at leve usundt end sundt. De danske tankstationer er et godt eksempel. Det er nærmest umuligt at finde noget lødigt, jo så skulle det da lige være et dansk konventionelt dyrket æble, som i gennemsnit er sprøjtet 24 gange.

Vi mennesker er ved at ændre det, der er normalt. Vi accepterer fuldt ud at træthed, hovedpine, svimmelhed, overvægt, migræne, forhøjet blodtryk og hudproblemer. Som om det ikke er nok, så accepterer vi også frugt og grønt uden næring, kød fra dyr, som er fordret med slik, kager og chokolade i alle former. Det søde grisefoder skulle efter sigende give en bedre smag, så grisene spiser mere og vokser hurtigere og dermed hurtigere kan sendes på slagteriet. 

For at få samme næring, som der var i en økologisk gulerod i 1950, skal vi i dag spise en hel pose gulerødder. Størstedelen af de grøntsager, vi køber i Danmark, er avlet i drivhus, tvangsmodnet og opvokset i udpint jord eller rockwool. De er tilsat kunstgødning og vandet med en næringsvæske, som indeholder alle de stoffer, planten skal bruge, for at vokse sig stor og stærk. Men hvad med alle de stoffer, som mennesker skal bruge for at vokse sig store og stærke? Varerne ligger nok så indbydende i grøntafdelingen - og ligner til forveksling frugt og grønt. Men er det nu også det? Vi bør i realiteten gøre os klart, at de tomater, der ligger foran os, er en fremmed art med en opbygning og sammensætning af indholdsstoffer, som vi ikke er vant til. De kommer nemlig aldrig til at indeholde mere end det, der tilsættes kunstigt. Det er meget betænkeligt, at vi begynder at ”videreudvikle” på moder natur, da det er den del af vores kost, som netop skulle udgøre den sunde modvægt til de mange usunde sager, vi går og fylder os med. Mad, som ”snyder” vores sanser med kunstige farvestoffer, dufte og smagsstoffer, er en af de største trusler mod folkesundheden. 

Et interessant regnestykke

I takt med at det generelle energiniveau og velbefindende går ned, stiger salget af energidrikke, kaffe, medicin og sukkerbaserede produkter.  Så dem, der producerer junk food, unaturlige stimulanser og medicin ser ud til at være vindere i dette spil. Mere sydom, mere fejlfunktion betyder blot endnu flere kunder. Det er en meget ærgerlig økonomisk sammenhæng, som ikke ser ud til at blive bedre lige foreløbig. Hvorfor skulle producenterne ønske det anderledes? Producenterne har nærmest fået retten til at trykke deres egne penge. De ønsker ikke, at du skal tage ansvar, være energifyldt og sund. Tværtimod.

Tankevækkende er det, at der aldrig i historien er blevet solgt mere medicin end nu. Samtidig har vi aldrig været mere syge. Vi må for alt i verden ikke bare læne os tilbage og tænke, ’hvis det her produkt var så usundt, var det nok blevet forbudt i Danmark’.  Så længe der er økonomiske interesser på spil, må du prioritere at tilegne dig viden på dette område. Det er trods alt dit liv, det handler om.

Gå efter økologien

Økologiske frugter og grøntsager er langt at foretrække, da de indeholder mange flere næringsstoffer i forhold til konventionelt dyrkede. De smager bedre og giver en større mæthedsfornemmelse. Det er bestemt investeringen værd. Brug om muligt årstidens udvalg helst dyrket i nærområdet Ved at handle lokalt støtter du også lokalområdet og bidrager mindre til den globale opvarmning.

For at bevare flest mulige næringsstoffer, er det vigtigt at spise råvarerne så friske som muligt, da næringsstofferne begynder at blive nedbrudt i det øjeblik, råvarerne plukkes. Ideelt set, skulle vi stadig leve i en verden, hvor vi kunne gå på opdagelse i vores egen have, plukke vores næste måltid, tilberede og nyde maden inden for en time.  Dette drømmeagtige billede er selvfølgelig ikke altid muligt, men jo tættere vi kommer på det, jo bedre.

Økologisk kød

God og næringsrig jord skaber gode og sunde planter, som skaber gode og sunde dyr. Hold dig fra de billige bøffer og de såkaldte ’fitness kyllinger’. Jeg vil nærmest sige, at du skal gå efter det dyreste kød, hvis du vælger at spise kød.  Spis økologisk kød fra dyr, som har haft et godt liv, og som har spist det, de var ment til. For køer gælder det græs, ikke majs, som ellers er vældig populært foder, fordi det både er praktisk og billigt.

Bæredygtighed i fremtidens supermarkeder

Når jeg mærker solen eller regnen mod min hud, når jeg dufter jorden og planterne, får jeg endnu mere lyst til at passe på naturen og gøre endnu mere for rene madvarer og rent drikkevand. Som forbruger kan det føles, som en uretfærdig kamp mod uhensigtsmæssige produktionsmetoder, et overdrevet fokus på bundlinjen og store økonomiske interesser.  Men hvordan kan jeg som enkeltperson og forbruger gøre noget? Uanset hvordan vi vender og drejer det, ender vi altid med os selv. Det er nemlig summen af vores valg, der afgør, hvilke varer der ender med at ligge på hylderne i supermarkedet. Det er en slags overset stemmeret. For tro mig, producenterne leverer det vi efterspørger. ”Stemmer” vi på sprøjtede grøntsager og mishandlede burhøns til discountpris, så virker det pænt logisk for mig, at Dansk Supermarked og Coop, vil råbe efter endnu flere burhøns og sterile grøntsager. Som forbrugere er vi også med til at bestemme prisniveauet på økologiske varer. Jo større efterspørgsel, jo større udbud, hvilket på sigt betyder lavere priser. Du kan være med til at løfte denne fremtidsopgave.

Vi har alle en stemme, ja faktisk har vi gennemsnitligt tre om dagen, morgen, middag og aften. 

Mit råd er, at bruge dem fornuftigt. Ansvaret er ligeså meget dit, som det er mit.

 

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud