Kanon kundeservice - 120 dages returret - fri fragt over 500 kr. med GLS

Wilfa-blender – godt håndværk til billige penge

Smelter du ved tanken om en kold, farvestrålende og frem for alt uimodståeligt lækker smoothie, men brænder du sammen over priserne på blendere? Så er Wilfa måske noget for dig. De leverer kvalitet til stærke priser og placerer sig lige midt imellem de helt billige og de dyrere af slagsen. Hvis du er parat til at investere mere, så får du naturligvis også bedre kvalitet, men har du ikke råd, er Wilfa et rigtig godt bud på en nybegynderblender. Den kan nemlig klare alt, hvad Mads Bos opskrifter både herinde og i bøgerne kaster efter den. Selvom den ikke er helt i liga med Mads Bos absolutte favorit, Vitamix-modellen, er den stadig en uundgåelig, robust spiller på markedet.

Wilfa

Wilfa-blendere i ”koselig” kvalitet

Wilfa er et norsk selskab, som blev stiftet i 1948. Siden da har de gået forrest i Norden og leveret bundsolide elektriske apparater af enhver art til husholdningen for at gøre dagligdagen lettere. Wilfa har fokus på design, kvalitet, sikkerhed og innovation. Hos High on Life fører vi to modeller – Wilfa Raw Fuel PB-1200S i rustfrit stål og Wilfa BL1200V2 også i rustfrit stål. Raw Fuel har en god motor med 2 hestekræfter og 1200 watt, og koblingen mellem den 1,5-liter store kande og motoren er af metal. Det er ellers typisk den del, der går i stykker, men når den kobling er i metal, er der ingen fare for, at det sker. Og metalkoblinger er sød musik i en automekaniker som Mads Bos ører! For de gør det muligt for blenderen at klare ingredienser fra frost – broccoli- eller spinatkugler og isterninger – gnidningsfrit. Eller ”gnidningsråt” snarere!

Gør livet smooth med ordentligt kram

Blenderen er BPA-fri, hvilket vil sige, at den ikke på nogen måde indeholder bisphenol A, som kan virke hormonforstyrrende. Kanden kan klare op til 100 grader celsius, så den er derfor også ideel til at lave supper med. Til Raw Fuel-modellen følger en madstav, som du kan bruge til at stoppe massen ned i selve kniven, så du kan lave tykkere smoothies. Du har måske allerede prøvet bare at lave en jordbær-banan-smoothie, hvor massen ikke bliver helt ensartet, fordi den sætter sig fast til kanden over kniven. Ikke med en madstav, som Wilfa har designet. Det fungerer bare. Raw Fuel-modellen er et billigere alternativ til den overlegne Vitamix-model, men BL1200V2-modellen er heller ikke at kimse af. Faktisk har vi her hos High on Life – til trods for vores absolutte favorit, Vitamix-blenderen – kåret denne standardblender fra Wilfa til at være testvinder.

Få et Wilfa-blender-tilbud hos High on Life

Prisen på Wilfa-blender ligger mellem 999 kr. for standardblenderen og 1.249 kr. for power-blenderen. Dette tilbud omfatter en bog af Mads Bo efter eget valg – for eksempel High on Smoothie? Så har du under alle omstændigheder rigeligt at gå i gang med. Kig dig omkring her på siden, eller kontakt os, hvis du har brug for mere hjælp. Hos High on Life er vi klar til at hjælpe dig med dine behov – og til at gøre sundhed simpelt. Som tidligere automekaniker ved Mads Bo en ting eller to om biler og brændstof. Og da han helt i begyndelsen gav sig i kast med at eksperimentere med smoothies og juicer, fik han straks øje på en grad af overlap mellem biler og mennesker. For at kunne køre har vi brug for det helt rette brændstof. Og det behøver ikke være så besværligt og kompliceret at ”tanke op” eller hælde ”energi på motoren”, som det bliver gjort ud for at være i medierne. High on Life er på en mission for at gøre sundhed simpel – og smoooooth!

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud