• Fragt kun 39 DKK
  • Fri levering fra 999 DKK

Sunde knogler er ikke bare gode at have. Sunde og stærke knogler er nødvendige for, at vi kan holde kroppen sund og aktiv hele livet. Særligt er det vigtigt at bygge knoglerne op i barndommen og ungdommen. Det er nemlig her, der er mulighed for at sætte ”point” ind i knoglebanken indtil omkring 20-årsalderen. Senere i livet bliver der brug for dem, når alderen begynder at trække point ud af knoglebanken - allerede fra cirka 40-årsalderen. 

Men hvordan gør du det? Hvordan sikrer du, at dit barn får stærke knogler?


Det handler også om kalk

Du ved sikkert allerede at knogler har brug for kalk. Måske får I mejeriprodukter hver dag og det giver jer et godt indtag af kalk. Men måske er mejeriprodukter ikke en del af jeres daglige kost. Det kan være I lever vegansk, eller I ikke kan tåle mejeriprodukter, eller I har fravalgt dem af klimamæssige eller sundhedsmæssige årsager. Hvad gør I så for at sikre sunde knogler til hele familien – ikke mindst børnene? Nogle gange kan det lyde som om at komælk er livsnødvendigt. Er det, det? Nej – det er det ikke. Komælk er heller ikke nødvendigt for at få stærke knogler. Når man spørger fødevarestyrelsen helt konkret til, hvorfor de anbefaler mælk for at styrke knoglerne, så er svaret, at komælk er en nem måde at få kalk. Men husk: ”nemt” er ikke det samme som ”nødvendigt”. Du kan sikre dit barns sunde knogler på andre måder, hvis du hellere vil det.


Kalk er ikke bare kalk 

Det er en god idé at spise mad, der indeholder kalk. Fødevarer med forholdsvist høje mængder kalk er f.eks. hele sesamfrø, hyben, brændenælde, mandler, tørret figen, dild, persille og grønkål. Det kan dog være svært at få nok at disse fødevarer i sit barn.Jeg anbefaler derfor at børn får et kalktilskud, hvis de spiser få eller ingen mejeriprodukter. Men kalk er ikke bare kalk. 

Det er meget vigtigt, at du vælger et kalktilskud med:

  • Kalk i en letoptagelig form 
  • Magnesium

Hvis kalken ikke er letoptagelig, kommer den kun delvist til gavn i knoglerne. Det samme gælder, hvis der ikke samtidig tages magnesium. Mange kalktilskud indeholder kalk i form af calciumcarbonat. Det er en billig, men ikke letoptagelig kalkform. Se derfor godt efter, når du køber kalk til dit barn. 


Hvad er det bedste kalktilskud?

Nani Calcium er i min optik det bedste kalktilskud til børn. Det fås som kapsler, men de kan åbnes og drysses nemt på mad. De opløses også nemt i væske og har ingen smag. Nani Calcium indeholder både kalk, magnesium men også lidt jod og en række spormineraler. To kapsler giver 400 mg letoptageligt kalk og det er sammen med en varieret kost med til at dække dit barn godt ind. 


Det handler om mere end kalk.

Måske har du kun hørt, at knogler har brug for kalk. Knogler er mere komplekse end som så. Knogler er bygget af mange forskellige mineraler og vitaminer. Den vigtigste struktur i knoglerne er f.eks. collagen. Collagen er et protein, der giver styrke og struktur, og for at danne collagen har vi bl.a. brug for forskellige proteiner og C-vitamin.  

Knogler har brug for:

  • Kalk
  • Magnesium
  • D-vitamin
  • K2-vitamin 
  • Fosfor
  • Belastning

Kalk er ”mursten” der bygger knoglerne større og længere, men der skal mere end ”mursten” til. Magnesium er den ”cement” der sammen med K2 og fosfor binder kalken ind i knoglerne. D-vitamin og C-vitamin er nødvendige for at optage kalk fra mad og tilskud. Knogler har også brug for belastning. Fysisk belastning sørger for, at kroppen bygger knoglerne stærke hele tiden. Hvis vi er inaktive nedbrydes knoglemassen i stedet for at opbygges. Det er især hop og løb, hvor tyngekraften tager godt fat, som får kroppen til at sætte ekstra ind på at styrke knoglerne. Svømning og cykling er ikke på samme måde knogle-opbyggende. 


Så hvordan sikrer du dit barn sunde knogler?

Basis for sunde knogler er en sund og varieret kost med sunde proteiner, grøntsager, frugt og fuldkorn. Er det svært at få dit barn til at spise grøntsager? Så gem dem i lækre smoothies. Du kan også tilsætte et godt proteinpulver, hvis dit barn ikke spiser så meget kød /bønner/linser. 

  • Magnesium findes særligt i græskarkerner, kakaopulver, sesamfrø, hyben, nødder og bønner. Fosfor findes især i græskarkerner, sesamfrø, kakaopulver og solsikkekerner. Alt dette kan du også tilsætte i f.eks smoothies
  • D-vitamin danner vi, når solen rammer huden. Da vi bor nordligt, har de fleste behov for tilskud af D-vitamin som minimum om vinteren. Myndighederne anbefaler tilskud året rundt til børn under 4 år og til alle over 4 år fra oktober til april. Sørg derfor for at dit barn får tilskud af D-vitamin gerne via en god mulitivitamin/mineral. 
  • K2 vitamin dannes i en sund tarm af bakterierne der. Det kan også fås via maden i gærede produkter som natto, men også i æggeblomme, ost og kød. 

Og som de vigtige mursten er et godt kvalitets letoptageligt kalktilskud. Det bedste på markedet til børn, er i min optik, Nani Calcium.

Artikel er udarbejdet af Anette Straadt, som til dagligt er sundhedsplejerske og klinisk kostvejleder. Derudover er hun børnesundhedsnørd og forfatter til bogen "Slut med Snot", som er udgivet på Gyldendal. Anette har hjulpet hundredvis af familier til at slippe for snot, kolik, forstoppelse, eksem, refluks med mere. Hun brænder for at styrke børns sundhed og trivsel med naturlige midler. 

Se mere på: 

www.æblebørn.dk

www.graviditet.dk

Relaterede produkter