Det lader til at JavaScript er deaktiveret i din browser. Du skal have JavaScript slået til i din browser for at kunne bruge alle funktionerne på dette website.
Man - fre 09.00 - 14.00
Kontakt kundeservice
IL' TEMPO GIGANTE SHOT
Vandmelon is
Spizy Thai suppe
Sort quinoapizza
Hvad du indtager før, under og efter træning er bestemt ikke ligegyldigt.
Der er ikke nogen energidrik, som kan hamle op med naturens fornemste raketbrændstof, og da slet ikke de blå, kunstige og syntetiske af slagsen. Friskpresset juice er at foretrække og intet mindre end genialt i forbindelse med træning.
Generelt har jeg et meget afslappet forhold til energitilførsel under træning. Personligt mener jeg, at det har taget en gal drejning. Vi lever i en meget energi- og proteinfokuseret verden. Folk kan jo nærmest ikke tage en tur i fitnesscentret uden at skulle fylde sig med kunstige protein- og sportsdrikke. Jeg vil selvfølgelig drikke vand under mit træningspas, men faktisk er det først efter 60 minutter, at energitilførsel begynder at blive aktuelt. Det skulle da lige være, hvis man ønsker at tage på i vægt, men det er jo sjældent derfor, vi kommer i fitnesscentret.
Måske er det tid til at stoppe op og overveje, om det er ren markedsføring, at vi bliver forfaldne til at stoppe os selv med kunstige blå drikke og proteinbarer i lange baner i jagten på det perfekte?
I min verden ved jeg hvorfor jeg træner. Og det er ikke jagten på det perfekte. Det er for mit helbreds skyld, for min energi og mit velbefindende.
Før træning er det selvfølgelig en god idé at have sine depoter fyldt op ved at spise en sund og varieret kost.
Men der er også en meget interessant undersøgelse, som peger på, at der er mulighed for at gøre anstrengelserne mindre anstrengende. Undersøgelsen fra Exeter University i England viser, at man kan løbe 16% længere på rødbedejuice. Rødbeder øger nemlig vores iltoptagelse og med den øgede mængde ilt til musklerne, kan de arbejde længere og hurtigere. Deltagerne i undersøgelsen fik hver en halv liter ren rødbedejuice om dagen seks dage i træk, før de gennemgik en række fysiske test. Jeg anbefaler at drikke juicen 1 – 1 ½ time før træningen. Det er dog ikke lige før et stort løb, man skal prøve denne teknik af, da rødbedejuice har en ekstremt udrensende effekt.
Under træning kan du fint lave en juice med overvægt af frugt for hurtigt at få energi. Faktisk går der ikke mere end 10-15 minutter fra vi drikker en juice, til den kan måles i blodbanerne. Så er man på mountainbike i 2-3 timer, kan en friskpresset juice være et kærkomment energiboost. Ved ekstremsport som f.eks, ironman eller maraton kan det også være en god ide at tilføre elektrolytter i form af salt. Magnesium er f.eks. vigtig for at undgå muskelkramper.
Efter hård træning er der ikke meget, jeg hellere vil byde min krop, end en grøn juice med ingredienser som bl.a. agurk, bladselleri, broccoli og spinat. Alle grønne grøntsager er super basiske, og de hjælper derfor med til at neutralisere syre i kroppen. Det er ret genialt efter træning, da kroppen producerer syre under træning, hvilket også er det, som gør, at man kan have ondt i musklerne dagen efter. Grønne juicer hjælper altså kroppen med at restituere hurtigere, og det er netop også en af grundene til, at mange professionelle sportsudøvere, som træner flere gange om dagen, bruger grønne juicer efter træning.
Husk, ansvaret for din sundhed er dit og kun dit. Der kommer ikke nogen og tager ansvar for dig. Der kan være nogen, som inspirerer dig til et sundere liv, men beslutningen og ansvaret vil altid være dit.
God træning.
Venligst læs og accepter vores vilkår og betingelser, inden du fortsætter med dit køb.