Fri fragt fra 500 kr. til GLS Pakkeshop & Erhverv

8 tips - Sådan kommer du sund igennem vinteren

8 tips - Sådan kommer du sund igennem vinteren

8 tips - Sådan kommer du sund igennem vinteren

Mørket sniger sig hurtigere og hurtigere ind på os, måske daler humøret i samme fart, mens badevægten har en tendens til at stige i løbet af vinteren og juletid.

Jeg foreslår, du lægger en plan med dig selv og undgår sukkertrang, influenza og følelsen af at være træt helt ind i kernen.

Du kan give dig selv de bedste forudsætninger med disse 8 råd.

1./ FÅ DAGSLYS, FRISK LUFT OG ILT:

Dagslys har en mirakuløs virkning på humøret, hvilket vi især kan mærke, når det ikke er der. Så udnyt det, når det er muligt. Gå fx. 10 minutter i din frokostpause. Smil tilbage til solen og husk at trække vejret helt ned i bunden af maven. Det vigtigste, vi kan byde vores celler er ilt – ikke mad. Som mennesker er vi ganske enkelt designet til at skulle bevæge os. Når vi gør det, fodrer vi vores celler med livgivende, blodcirkulerende og energiproducerende ilt. Følelsen af træthed eller sult er ofte et direkte resultat af, at vi ikke har bevæget os nok. Kroppen og hele vores system begynder at blive tilstoppet, og vores celler skriger efter det, de mest har brug for – en storm af ilt.

2./ VI KOMMER IKKE UDEN OM BEVÆGELSE:

Jo mere du bevæger dig, jo mere i live vil du føle dig. Jeg vil garantere dig for, at 30 minutter om dagen ikke kun bevirker, at du taber dig, du kommer også til at føle dig lettere, gladere og mere afslappet. Og som en sidegevinst vil du med sikkerhed også sove bedre, tænke mere klart og have mere energi.

Det er især i vinterhalvåret, at det kan være en udfordring at komme ud. Og ja, jeg kender det selv alt for godt. Men tanken om, hvor vigtigt det er for mine celler og hvordan jeg har det efterfølgende, er som regel min største motivation. Magasiner, bøger og blade kan mene nok så meget, men når alt kommer til alt, handler det om at få iltet vores mange celler. Så du bestemmer helt selv – optimalt finder vi noget, vi nyder og som gør os glade. Det kan være holdsport, en lang gåtur, dans eller lign.

Personligt kan jeg også anbefale yoga, da det kan dyrkes på alle plan og af alle, både derhjemme på stuegulvet eller i fællesskab med andre.

3./ VAND, VAND OG ATTER VAND:

Vand – kilden til liv. Et af de absolut vigtigste næringsstoffer for kroppen og dens mange millioner celler er vand. Da vores krop består af 70% væske – og blodet helt op til 94% – er vand et absolut must, hvis ønsket er en sund, flot og energi-drevet krop. Faktisk falder vores energiniveau med hele 20%, hvis vores væskebalance falder med sølle 4%. Som tommelfingerregel anbefales det at drikke 1 liter vand pr. 30 kg kropsvægt dagligt. Tilføj gerne citron til vandet, da citron er basedannende, bidrager med C-vitaminer og indeholder bitterstoffer, der støtter fordøjelsen og afgiftningsorganer som bl.a lever og nyrer.

4./ DRIK JUICER OG SMOOTHIES

Udover at spise planter på så mange måder som muligt, f.eks. store salater, varme supper og ovnbagte rodfrugter, vil jeg klart anbefale at drikke en dagligt juice eller smoothie. Optimalt set en af hver. Juicer og smoothies er geniale, fordi de booster vores sundhedskonto. De er ikke er blevet kogt og stegt. Deres indhold af potente livgivende næringsstoffer kommer i let-optagelig flydende form. Det er vitterligt en direkte indsprøjtning. Den ultimative genvej til flere planter. Gå efter grøntsagerne og sørg for at få masser af kål, broccoli og rodfrugter ned i både juiceren og blenderen. Planter – og især grøntsager fodrer vores tarm og dens bakterier. Det er vigtigt, fordi en trist tarm kan overmande hjernen og føre til depression og angst. For eksempel produceres størstedelen af kroppens lykkehormon serotonin i tarmen.

5./ FÅ DE RIGTIGE VITAMINER OG OLIER:

Det gælder om at få alle de vitaminer og olier, som kroppen har brug for. Det gør vi primært gennem den mad, vi spiser, men de fleste af os (som i 99,9999%) har i vinterhalvåret brug for et ekstra tilskud D-vitamin grundet den naturlige mangel på sollys. D-vitamin spiller en helt central rolle i kroppens kamp mod sygdomme. Faktisk går videnskab.dk så langt som til at kalde D-vitamin for immunforsvarets batteri. Jeg vil også anbefale et tilskud af omega 3, og gerne fra fisk. Personligt køber jeg Eskimo3 eller Nordic Naturals. Generelt er vi i de vestlige lande i underskud af gode essentielle fedtsyrer, hvilket har stor betydning for vores hjernefunktion, hud, hormonsystem og kroppens inflammationsstilstand, så brug også gerne en god, koldpresset planteolie med masser af aktive plantestoffer som fx. Oil by High on Life, som er nem at blande i juice og smoothies.

6./ MENTAL SUNDHED:

Vi bliver, hvad vi spiser – og tænker. For mig er sundhed meget mere end at løbe ti kilometer om dagen og spise broccoli. Vi må ikke undervurdere sundhedseffekten af gode sociale relationer, følelsen af taknemmelighed og nærvær i det, vi foretager os. Vores fysiske krop er en refleksion af, hvordan vi har det med vores tanker og følelser. Følelser påvirker altid vores krop – og vores krop påvirker altid vores følelser. De er ét. Så tal pænt og kærligt til dig selv, det er okay at sige nej til opgaver og arrangementer, når du har brug for det.

7./ SOV GODT:

Fire timers søvn er ikke nok. Du tænker måske, at du kan sove, når du bliver gammel, men den går ikke. Sørg for at få din nattesøvn og få koblet fra i løbet af dagen, for søvn, hvile og afslapning er mindst lige så vigtige elementer som ilt og vand. Tilstrækkeligt med søvn har afgørende betydning for dine mange cellers velbefindende. For lidt søvn påvirker i allerhøjeste grad din mentale ydeevne, såsom hukommelse, kreativitet, indlæring og generel skarphed. Derudover har søvnmangel en meget negativ indvirkning på vægttab. Det siges, at de timer vi sover før midnat tæller dobbelt, så sørg for at komme i seng på den rigtige side af midnat. Behovet for søvn er meget individuelt, men generelt anbefales det at sove otte timer. Sørg for at dit soveværelse er HELT mørkt. Fjern alt elektronisk udstyr, så som mobiltelefoner, tv, og lysende alarmure.  

De første fire timer du sover, finder den fysiske restitution sted, derefter kommer turen til dit nervesystem og den psykiske del. Vær derfor opmærksom på at det er din mentale kapacitet og livskvalitet der ryger først, hvis du springer et par timer over. Det er sjældent, at vi kommer sovende til et godt helbred, men ikke desto mindre er der rigtig meget forskning som tyder på det - og så er det oven i købet gratis.

8./ GØR DET NEMT FOR DIG SELV:

Vinteren kalder på hygge og diverse arrangementer, og julefrokoster venter lige rundt om hjørnet. Det skal der være plads til. Vi skal have balance i livet. Men et godt og simpelt tip er at gå mæt til fest. Har du fyldt din krop med livgivende og gode vitaminer, mineraler og olier, spiser du mindre af alt det usunde. Undgå for enhver pris at møde op på tom og knurrende mave, hvis der kun serveres brunkager og æbleskiver. Husk de sundere alternativer til de mere syndige snacks. Mandel-mums og fx. sunde raw-kugler kan være det, der hjælper dig til at lægge de mere sukkerholdige snacks væk. Eller prøv min rødkålsjuice med klementiner og kanel, der også er en fantastisk måde at slukke sin lækkersult på.

Fylder du kroppen med juice og smoothies og en plantebaseret kost i minimum 80% af tiden, er der også plads til en julefrokost eller 2 og lidt juleknas i sofaen med børnene.

Er tiden ekstra knap, kan disse 2 produkter hjælpe dig godt på vej i en travl tid.

Greens by High on Life er et økologisk kosttilskud. Det grønne pulver, du finder i ’Greens by High on Life’, er nænsomt frysetørret af økologiske ingredienser. Det betyder, at du finder langt flere næringsstoffer i disse greens og at slutproduktet er meget mere koncentreret, end det almindelige ’tørrede’ hvedegræs.

Oil by High on Life, Kombinationen i denne olie anbefales som et kosttilskud og bidrager til et velfungerende fordøjelsessystem og opretholdelse af sunde og fleksible led.

Tilmeld dig vores populære nyhedsbrev

Den korteste vej til et overlegent energioverskud